Det er Jette Jacobsen, Rutsker, der har samlet og skrevet historien om familien Reuss.

I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark.

Gennem en del bevarede breve, postkort, fotos samt kirkebøger, folketællinger, skøder, avisartikler m.m. er det blevet til 2 slægtsbøger om sønderjyden, der blev bornholmer og hans familie, dels her på Bornholm og dels i Sønderjylland.

Alle, som har lavet slægtsarbejde, støder på sygdom, ulykke, død, sorg og fortvivlelse. Ingen går ram forbi, det gør denne slægt heller ikke – snarere tværtimod.

Her er et uddrag af 1. bog:

SØNDERJYDEN REUSS – DER KOM TIL BORNHOLM I 1865

Hans navn var Hans Jørgen Hansen Reuss * 1835 i Bevtoft (25 km fra Haderslev)

Han var den ældste i en børneflok på 7, og hans forældre havde et mindre husmandssted.

Han var soldat i årene 1855-1857 som husar, og at han deltog i krigen i 1864 som dragon ved 3. dragonregiment. (2. Slesvigske krig – 1/2-1864 til 20/7-1864 – hvor Danmark tabte Sønderjylland)

I 1860 havde han været tjenestekarl hos Kammerråd og Grosserer Holm i København, så efter krigen tog Reuss igen til København og tjente i et herskabshus (Studiestræde 19).

Her i København mødte han sandsynligvis sin kommende hustru – Ane Kirstine Marie Jungemann * 1836 i Rønne – kaldet Christine – der var tjenestepige i Læderstræde no 9 hos købmand Hertz Moses Bendix.

Christine og Hans Jørgen Hansen Reuss giftede sig i Helligåndskirken i 1865 og købte en måned efter giftermålet ejendommen – Brønhøj i Rutsker (nuværende Tassevej 9) og ernærede sig herefter som avlsbruger. Ejendommen blev købt for 3.500 Rigsdaler.

Hans Jørgen Hansen Reuss – var en foregangsmand – avlede roer, kartofler, frugt, var medstifter af Hasle Afholdsforening og dets formand i 10 år, var Retsvidne og var med i Sognerådet i Rutsker.

I 1892 brændte Reuss´ ejendom Brønhøj ved et lynnedslag. Ejendommen blev bygget op og flyttet nærmere landevejen, og der blev købt mere jord til. De solgte ejendommen i 1904 og flyttede til Rønne.

Deres videre livsforløb er knyttet til deres 2 døtre, som vil blive beskrevet senere.

Christine Reuss døde i 1917, og Hans Jørgen Hansen Reuss døde i 1919.

Han kom ikke til at opleve genforeningen.

Christine og Hans Jørgen Hansen Reuss fik 6 børn, 1 barn døde som 1årig.

 

1. søn:

Martin Thorvald Reuss * 1866 i Rutsker – blev gift med Ottoline fra Hasle.

Martin blev udlært snedker, og var snedkersvend hos Jens Hansen i Hasle.

I 1897 blev Martin Thorvald Reuss ansat af amtsrådet som politibetjent i Hasle og Nordre Herred.

I 1911- tog Martin Reuss til København og gik ind i det nyoprettede kriminalpoliti, men længslen efter Bornholm betød, at han vendte hjem som betjent på forskellige stationer på øen.

I 1920 blev Martin Th. Reuss forfremmet til overbetjent.

I 1936 gik Martin Reuss på pension, men selv efter at han var faldet for aldersgrænsen, anvendte politiet hans arbejdskraft, dels som kontorist på politikontoret og dels som sommerferieafløser på øens stationer. Martin Th. Reuss var også lægdsmand.

I sommeren 1947 fik han sat benet af og kunne ikke klare sig selv. Det knækkede ham, og i januar 1949 døde han – han var da bosat i Østergade 8 i Hasle.

Iflg. overlevering var Martin Th. Reuss en stor mand og havde kræfter til at kunne “tumle” folk, når der var slagsmål.  Han var sportstrænet og cyklede rundt i Hasle til han var over 80 år.

I en nekrolog står bl.a.,

– at han var en nidkær og dygtig politimand, som var agtet og afholdt af såvel sine overordnede som af befolkningen, og at han blandt de ældre arbejdskammerater indenfor politiet var kendt som en yderst retskaffen, pligtopfyldende og stabil mand.

– at han som politibetjent i Hasle skabte respekt om sit navn ved den måde, hvorpå han forstod at opretholde ro og orden i den dengang ikke helt rolige by.

– at han indtil sygdom mærkede ham var en kendt skikkelse i byens daglige liv

– at Politiforeningens fane paraderede ved kisten til hans begravelse, og at 6 uniformerede politibetjente bar deres gamle kollega til det sidste hvilested.

– at der ved Mindesamværet på Hotel Herold blev holdt taler af bl.a. politibetjent Aakerlund og af Rentier V. Karpynka, sidstnævnte rettede en tak til afdøde for den store hjælpsomhed Reuss havde udvist over for de polakker, der i sin tid var indvandret til Danmark.

Martin Th. Reuss fik 2 børn – en søn – Alfred – der blev ingeniør på togfabrikken “Scandia” i Randers.

og en lille pige som døde som 3årig af difteritis.

Martin Reuss havde tillige i 1944 den sorg at miste barnebarnet Svend Aage, der på sin cykel / løbehjul var gået ned til vandet – Gudenåen/ lystbådehavnen. Han faldt i vandet og druknede, dagen før sin 7års fødselsdag, mens forældrene var ude for at købe hans fødselsdagsgave.

 

Christine og Hans Jørgen Hansen Reuss ´

2. søn

Alfred Christian Reuss * 1867 i Rutsker

og

3. søn

Hans Jørgen Reuss * 1870 i Rutsker.

Alfred udvandrede i ca. 1888, og Hans udvandrede i 1890 til Amerika

Overleveringen siger, at de tog til Amerika for at undgå værnepligten. Mange rejste også, fordi de havde hørt, at man kunne købe jord billigt i Amerika.

De 2 brødre har muligvis først slået sig ned i Marquette i Michigan (foto), senere flyttede de til Menominee, hvor de havde en vognmandsforretning sammen, måske også en gård sammen. De havde malkekøer og leverede mælk til forskellige kunder.

Alfred giftede sig med Marie Julie Munch fra Bornholm. Hun udvandrede til Amerika ca. 1891.

Iflg. overlevering fik Marie en billet til Amerika fra en mand i Amerika, som hun havde gået i skole med. Hun nåede dog ikke til det sted, hvor hun skulle hen, – “stod af toget det forkerte sted”, og her mødte hun Alfred til et dansk arrangement, og de blev så gift i 1892.

Hans giftede sig i 1901 med Rasmine (Minnie) fra Falster. Alfred kunne imidlertid ikke “døje” Minnie, så brødrene afbrød samarbejdet med hinanden, og i 1902 købte Alfred broderen ud/ købte forretningen. Uvenskabet blev dog senere bilagt, men det var begrænset, hvad de så til hinanden.

I 1914 rejste Alfred hjem til Bornholm – til Hasle – for at besøge sine forældre og søskende.

Alfred døde i 1935 – overleveringen siger, at han gik ud for at malke sine køer, da han pludselig faldt om og døde. Marie solgte nu gården, og i følge overleveringen boede hun på skift hos sine børn. Marie rejste også en tur til Bornholm og besøgte sine søstre.

Marie og Alfred Reuss fik 7 børn;

1 barn døde som spæd, 1 søn blev skilt og mistede forbindelsen til sine børn, en svigerdatter døde ung af lungetuberkulose, og den yngste søn, som blev pilot, blev dræbt under japanernes angreb på Pearl Harbour.

Efter bruddet med sin bror Alfred, tog Hans fat på at sælge mælk og klarede sig godt. I brevet står, at han købte mælken “for 3 cent og solgte den for 6 cent”. Hans boede også i Menominee og døde i 1938.

 

Hans og Minnie fik 3 børn, 1 barn døde som spæd.

Det var svært for forældre og søskende, at deres sønner/ brødre var så langt væk, og oplysninger om de 2 familiers liv og uvenskab i Amerika påvirkede selvfølgelig også familien på Bornholm.

 

 

Christine og Hans Jørgen Hansen Reuss ´

4. barn /datteren

Caroline Christine Reuss – kaldet Christine * 1873 i Rutsker.

Christine og hendes søster Anna har sandsynligvis ikke være ude at tjene, som det var kutyme, men har hjulpet til på forældrenes ejendom Brønhøj i Rutsker. De fleste brev, som er bevaret, er skrevet af Christine.

Ca. i 1893 bliver Christine forlovet med Viggo Kjøller, som er født i Hasle. De bliver gift i 1900, og hun er meget glad for ham og skriver – “en prægtig mand – for mig den bedste på jorden”

Viggo Kjøller tog styrmandseksamen fra Navigationsskolen i Rønne, blev skibsfører, senere kaptajn.

Efter giftermålet bor de på Kapelvej 23 i Rønne – ” i vort kære nye hjem, som er så hyggeligt” – skriver hun i et brev. Men Viggo Kjøller sejler som styrmand og er jo ikke meget hjemme, så ofte bor hun hos forældrene og hjælper til på ejendommen med at luge roer, med høsten og kartoffeloptagning.  I et af brevene skriver hun, at “fader er kommet hjem med 271 kr. fra mejeriet, og jeg fik 25 øre”!

Christine og Viggos økonomi er ikke så god, hun skriver i et brev ” at fortjenesterne har været meget små i år, og Viggo får intet for at passe skibet i vinter, og han skal betale Larsens part ud helst til jul. Vi skal have til det nødvendigste i vinter og ikke tænke på luxus, men næste år venter vi på bedre tider, men det er jo godt nået for Viggo at blive skibsfører, så vi er ved godt mod.”

I 1903 føder Christine sønnen Harry, men han er hjerneskadet. De bor da i Larsegade 23, i Rønne.

Hendes forældre har i 1904 fået solgt ejendommen Brønhøj i Rutsker og er flyttet ud til Christine og Viggo – måske for at hjælpe datteren med den handicappede søn – Harry – og også fordi Christine er gravid igen.

I 1905 bliver sønnen Karl født. Det bliver skæbnesvangert for Christine.

Iflg. bevarede breve skriver Viggo Kjøller, “at fødslen gik rigtig godt denne gang, men en uge efter fik Christine høj feber af tyfus og nervefeber, og hun taler i vildelse og skriger og råber på grund af de forfærdelige smerter”.

Han plejer hende dag og nat, og de gamle bedsteforældre Reuss tager sig af drengene. Ca. 6 uger efter fødslen dør Christine – iflg. dødsattesten af Tyfus. Den lille Karl bliver døbt 2 dage efter sin mors begravelse, og Christines søster Anna står fadder. Hun er kommet hjem fra Sønderjylland til sin søsters begravelse. Ca. 2 uger senere dør lille Karl. I kirkebogen, står der, at han er født sund. Dødsattesten anfører fordøjelsesproblemer.

Viggo Kjøller må igen ud og sejle, og de gamle Reuss må tage sig af deres handicappede barnebarn, hvilket bestemt ikke er let for dem, ifølge de bevarede breve. De flytter til Storegade 28 i Hasle, og Viggo Kjøller kommer og besøger dem og sin søn Harry, når han er hjemme. Men Harry vil ikke kendes ved ham. Viggo Kjøller skriver i et brev – “jeg har godt lyst til at komme hjem, men så snart jeg skal hilse på min søn, og han så brøler, som om jeg vilde slå ham ihjel, så bliver jeg ked at det og ønsker at komme af sted på havet igen”. Han skriver også, at han er så ensom.

Først i 1909 bliver Viggo Kjøller gift igen – med Engeline, og Harry kommer tilbage til sin far og stedmor. På et eller andet tidspunkt bliver Harry anbragt på åndssvageinstitutionen Gl. Bakkehus i København, hvor han dør i 1918. Engeline og Viggo får en søn – Ejler i 1911 og en datter – Inger i 1920.

I 1921 rammer ulykken denne familie igen. Nedenstående er fra en artikel i Bornholms Tidende.

Viggo er kaptajn på damperen “Klampenborg” af København, bygget i 1919 – et velbygget, stærkt og sødygtigt lille skib på 450 T og med en besætning på 12 mand. De var i Danzig for at hente 400 Tons superfosfat. De forlod Danzig torsdag den 29. december 1921, men gik tilbage til Neufahrwasser om aftenen, da Kjøller ikke turde sætte skib og mandskab på spil i den stærke storm. Fredag morgen den 30. december afsejlede skibet igen, stadig i stærk storm. Damperen må have forlist umiddelbart efter.  En hollandsk damper rapporterer, at den i søen før nytåret havde opfisket en skibsbåd mærket “Klampenborg”, hvori befandt sig ligene af 3 søfolk. En af dem blev identificeret som kaptajn Viggo Kjøller. Ligene blev indsyet i sejldug og sænket i havet.

Endvidere står der i artiklerne, at Kjøller var en dygtig og erfaren sømand, og at fru Kjøller, der er meget svagelig, naturligvis har taget sig denne katastrofe meget nær. 4 år efter dør Engeline Kjøller, og 2 børn er nu forældreløse.

Familien Reuss bevarede altid forbindelsen til deres tidligere svigersøn Viggo Kjøller og var meget berørte over ulykken.

Året før – i 1920 var en kusine -Petra Munch født Jungemann – blevet enke. Hendes mand – kaptajn Christian Munch døde af kulilteforgiftning på damperen “Clara” ved Grønland.

 

Christine og Hans Jørgen Hansen Reuss ´

5. Barn / datteren

Anna Jensine Reuss * 1876 i Rutsker, † 1957 i Rø, begr. i Hasle.

Anna og hendes søster Christine har sandsynligvis ikke være ude at tjene, som det var kutyme, men har hjulpet til på forældrenes ejendom Brønhøj i Rutsker.

I 1897 kom Anna ud på en længere udlandsrejse, hvilket var usædvanligt, men en stor oplevelse for både Anna og for familien. Hendes kusine Petra Hansen (Jungemann slægt) i Rønne var veninde med Kaptajn Niels Peter Jørgensens datter Petra, og Kaptajn Jørgensen tog de 3 piger ud på en længere skibsrejse bl.a. til Sct. Petersborg, England m.m.

Anna far havde en bror – Christian H. Reuss * 1838 i Sønderjylland. Han havde ikke forladt egnen efter 1864. De levede meget primitivt i en jordhule på Arrild Hede de første år. De havde en søn – Martin Hansen Reuss

* 1864, der som barn fik et lårbensbrud. Han fik knoglebetændelse og blev handicappet og kunne ikke arbejde i landbruget, men blev udlært urmager.

I 1899 sender Christine og Anna denne fætter et brev og fortæller ham om dem selv og skriver også, at han bare kan komme til Bornholm og “søge dig en kone, da her er masser af piger at vælge i mellem, så får du jo bryllupsrejsen gjort med det samme”. Måske tager han dem på ordet, for i 1902 bliver Anna gift med denne fætter – Martin H. Reuss, og så rejser Anna til Arnum i Sønderjylland, hvor Martin har sin egen forretning som urmager og guldsmed.

Anna og Martin får 2 børn – i h.h.v. 1906 og 1908, og Anna passer hjemmet og hjælper til, bl.a. med deres biavl. Af de bevarede breve ser det ud til at Anna og Martin har det godt sammen.

I juli 1912 bliver Martin indlagt på Gram Sygehus, og her er han i mere end 4 måneder. Anna sender nu 1-2 postkort hver uge til ham. På intet tidspunkt nævnes, hvad han fejler. Det er tilsyneladende en svær tid for Anna – måske også økonomisk.

I foråret 1914 er Anna på Bornholm i forbindelse med sin bror Alfreds besøg fra Amerika. Og nu vælger Anna at forlade sin mand. Annas børnebørn tror ikke, at Anna trives i sit ægteskab længere.  De har fået fortalt, at Martin havde haft meningitis og ikke “var rigtig klog”. Anna og Martin var ikke enige om en skilsmisse, og igennem alle årene, indtil de bliver skilt ved dom i 1924, sender han postkort til hende, hvor han altid skriver “min kære elskede hustru”.

I Sønderjylland sagde man, at det måtte gå galt, når 2 Reuss gifter sig (temperamentsfulde).

Annas forældre køber et større hus (Grønnegade 5 i Hasle) og hjælper hende med at etablere egen forretning – et sæbeudsalg – som hun åbner den 23-5-1914.

Forældrene, Anna og de 2 børn bor nu sammen, men Anna bliver uenig med forældrene, og forældrene flytter til Krummevej 2 i Hasle, senere køber de igen huset i Storegade 28.

Annas indtægt er som handlende i år 1916 – 416 kr. og pålignet skat ca. 11 kr.

Til sammenligning fik tyende i 1916 i Hasle ca. 300 kr. årligt (+ fri kost og logi), en butiksjomfru ca. 400 kr. årligt, en syerske og en telefondame ca. 400 kr. årligt, en arbejdsmand ca.  500-1000 kr. årligt., medens slagter, snedker, skomager, urmager, købmænd havde 3 gange så meget og en præst og en læge ca. 10 gange så meget.

Ud fra flere postkort kan vi se, at Martin har måttet sende penge/børnebidrag til Anna.

Men det er stadig en lille indtægt, hun har skullet klare sig og sine 2 børn med. Anna driver sin forretning til midt i 1940´erne. Grønnegade 5 i Hasle bliver stadig kaldt – Sæbe-Reuss-hjørnet.

Martin dør i 1926. Anna kan nu kalde sig enkefru (lig historien fra Matador), men sønnen driller hende og siger, at hun er fraskilt enkefru. De sidste par år før sin død boede Anna hos sin søn i Rø.

Annas søn – Christian Reuss – blev købmand i Rø og kendt både som købmand og som medstifter af Rø Idrætsforening – aktiv indenfor håndbold, fodbold, gymnastik og dilettantkomedier samt primus motor i etablering af fodboldbaner i Rø.

Købmand Reuss´ søn – Carl Aage Reuss – kendt SAS-pilot – tidligere ejer af Maegaard i Rø og primus motor i etablering af Rø Golfklub. (Er nu også flyttet fra Bornholm)

På Bornholm er der ingen personer med navnet Reuss før i 1865 (og i dag er der kun 1 efterkommer – Anna Lise Marker, født Reuss * 1932 – boende i Nexø).

Hans Jørgen Hansen Reuss´ søskende:   – også deres liv har været hårdt og har naturligvis også berørt familien her på Bornholm.

 

1 – en bror:

Christian Hansen Reuss * 1838, † 1911

Han blev i Sønderjylland – var allerede blevet gift i 1862 og havde købt noget hedejord. (Gasse Hede). De boede meget primitivt i en jordhule i et stykke tid – 2 af deres sønner døde h.h.v. ½ år gammel og 3 måneder gammel, og så døde hustruen i 1868. De dårlige boligforhold var muligvis medvirkende til dette.

Christian H. Reuss er nu alene med sønnen Martin * 1864.

Han fik en husholderske, og de planlagde bryllup – der blev lyst 3 gange i december 1870, men så blev trolovelsen ophævet af Kirkevisitatoriet – hvorfor vides ikke.

I 1871 blev Christian H. Reuss gift – med Anne Catharina – et “bedre parti” – hun var enebarn, havde en ko og et par får og lidt penge, som hun dels havde arvet og dels tjent ved at kniple.

Christian Reuss havde nu en bedre bolig, men alligevel døde de 2 første børn. som de fik.

Herefter fik de i 1874 sønnen Evald. Da han blev voksen, opfordrede hans far ham til at rejse, han kunne ikke bære, at hans søn skulle i tysk tjeneste. Evald udvandrede til Amerika, hvor han klarede sig godt på et lille landbrug, samt som postbud. Men også Evalds familie mærkede sorgen, dels mistede de et barn som lille, og dels begik deres ene søn selvmord.

Anne Catharina og Christian fik også en datter i 1877 – Christine – hun måtte hjælpe til hjemme på ejendommen, men i 1898 blev hun gift med Chresten Schmidt – i et “arrangeret fornuftsægteskab”, siges der. Men det var et godt parti, han var gårdmandssøn, og de overtog den store gård Lindetgård. Efter nogle år solgte de dog gården og købte en mindre marskejendom – Hybjerg.  Da de flyttede fra gården, syntes Chresten, at deres 7årige søn skulle blive på gården som vogterdreng, men det modsatte Christine sig. Efterkommere har udtalt, “at deres bedstefar ikke selv var så glad for at arbejde, men mere dyrkede soveværelsets glæder! De fik 12 børn.

De var velhavende – levede af ejendommen og fortjenesten fra salget af gården, men efter 1. verdenskrig gik deres formue tabt på grund af inflationen, hvilket betød hårde tider for hele familien. Chresten døde allerede i 1924 – (iflg. overlevering af bekymring over økonomien). Christine stod tilbage med 7 mindreårige børn, men hun forstod at drive ejendommen videre med børnenes hjælp.

Christian Hansen Reuss solgte sin ejendom på heden i 1905 og købte en aftægtsbolig i Arrild.

I 1909 flyttede Anne og Christian Hansen Reuss til deres datter på Hybjerg, hvor de var til deres død.

Christian H. Reuss blev som ældre omvendt / “afgjort”, som det hedder i Sønderjylland. (Til Luthers Mission – efter at have hørt bornholmeren Chr. Møller) – han blev meget religiøs og syntes ikke, at svigersønnen var “afgjort” nok.

Christian Hansen Reuss oplevede heller ikke genforeningen.

 

2 – en bror:

Andreas Ingver Reuss * 1846 † 1924 i Lillebrænde, Falster.

Andreas blev dansk soldat, men vi ved ikke, om han deltog i krigen i 1864. Andreas forlod dog Sønderjylland.  I 1875 havde han fast bopæl i Lillebrænde på Falster – han er daglejer og røgter. Han giftede sig med Ellen.

De fik 7 børn – 1 søn døde ½ år gammel af krampe, og 2 sønner døde af difteritis, og Ellen døde tidligt og efterlod Andreas med 2 mindreårige børn, som sandsynligvis kom i pleje.

Hans ældste datter blev gift og fik en del børn, men endte sammen med sin mand på Åstrup Fattighus. ndvidere var et par af hendes børn født åndssvage.

En søn havde et lille husmandssted – fik 2 børn, hvor den ene blev sparket ihjel af en hest som 10-årig.

En søn var arbejdsmand og havde et lille husmandssted – fik mange børn, som klarede sig godt.

En søn – var på Grønland og arbejdede i Kryolitten, før han giftede sig og blev vognmand på Falster. Endvidere bestyrede de Vejringe Forsamlingshus Han døde tidligt af en sprængt blindtarm.

I denne slægt er en ring gået i arv. Overleveringen siger, at greven i Schwerin – Karl Leopold – fik en uægte søn (Johan Reuss?), og at greven betalte moderen med en ring for at forsvinde.

Ringen har ingen guldværdi, men er med 5 diamanter og 10 rubiner, 2 diamanter og en rubin mangler. Den er vurderet ved Bruun Rasmussen i 2010 og beskrives der som en Greve krone fra 1600tallet med indiske rubiner. Antikvaren mente den var russisk eller fra Preussen.

Overleveringen siger, at Reuss-slægten kom til Sønderjylland sydfra i forbindelse med et drab eller en skandale.

3 – en søster:

Anne (Anna) Reuss * 1842, † 1879

I 1870 blev Anne gift med Richard Hansen i Terkelsbøl, Tinglev. Han er kræmmer og høker.

I 1879 døde Anne – det anføres, “at hun døde i barselseng uden at være forløst, og at hun havde født 3 børn, men kun sønnen Nicolai (* 1871) lever”. Nicolai blev i 1902 gift med en fraskilt kvinde – de boede da i Hamburg, og Nicolai er Ordenspolitibetjent (Schutzmann).

Sandsynligvis på grund af bombarderingen af Hamburg under 2. verdenskrig flyttede Nicolai og hans hustru til Parchim, hvor han døde i 1943. De fik ingen børn.

 

4 – en søster

Christine Jensine Reuss * 1849, † 1913 i Kiel (Haderslev kirkebog).

I 1876 blev Christine gift med Jes Clausen Lindholm, som er Kaadner (mindre landejendom)

De fik 3 sønner –

Christine forlod imidlertid sin mand, vi ved ikke hvilket år, men måske allerede i 1887, hvor den yngste søn blev optaget på Den Kongelige Seminarskole i Haderslev.

Christine blev vaskekone i Haderslev, og i 1911 var hun blevet husejer i Haderslev iflg. vejviseren.

I 1913 var Christine på besøg i Kiel, hvor hun døde. I Haderslev kirkebog står, “at hun var gift med – men lever adskilt fra – arbejdsmand Jes Lindholm, med hvem hun fik 3 sønner”.

Den ældste søn – Jens (* 1877) – forlod Sønderjylland og blev dansk soldat. Blev herefter avlskarl ved Vejle. Udvandrede i 1903 til Amerika og blev selvstændig landmand i Montana. Han blev sent gift og fik ingen børn.

Den næstældste søn – Martin (* 1878) – blev tysk soldat. Han udvandrede i 1902 til Minnesota. Martin var landmand i USA´s midtstater, men da landbruget gav ham nogle dårlige år, pakkede han alt sammen og flyttede med sin familie til Smyrna i staten New York, hvor han også købte en farm. Her boede han til sin død.

Martin blev gift med Elsie fra Ostfriesland og fik 6 børn. Hans ældste datter blev som ganske ung enke og stod tilbage med 2 små børn. Hun giftede sig igen med en landmand i Wisconsin og fir yderligere 10 børn.

Næstældste datter blev gift med en landmand i Minnesota.

En af hans søn var med i 2. verdenskrig og kæmpede i Afrika, hvor han blev hårdt såret, men dog overlevede.

Hans yngste søn blev i Smyrna området, var landmand. Han fældede træer i skoven, og et træ ramte og dræbte ham. Mange af Martins efterkommere bor stadig i de områder, hvor de voksede op.

Den yngste søn – Niels (* 1881) blev optaget på Den Kongelige Seminarskole i Haderslev, hvilket var usædvanligt. Han kom i lære som saddelmager i Haderslev. Niels blev tysk soldat og blev skadet. I 1907 var han Polizei-sergeant i Berlin. Niels blev indkaldt til 1. verdenskrig og var i Belgien (som ellers var lovet neutralitet, men som Tyskland invaderede i 1914), senere var han i Polen. Niels avancerede til underofficer i Kejserregimentet.

I 1930 blev han gift med Frieda – var da pensioneret som politi-overvagtmester. De bosatte sig i Menz og fik i 1931 en søn. Niels holdt kontakt med sin kusine Anna i Hasle, men han nævner aldrig noget om 2. verdenskrig i sine brev / postkort.

Deres søn blev dræbt i en ung alder i en trafikulykke. Hans enke bor i dag i Chemnitz.