”Lajsa Funchen”.

Viggo  Vang er født i Helligpeder, og byen og havnen er hans liv. Dagen er ikke fuldendt, hverken for Viggo eller havnen, hvis ikke de har set hinanden mindst en gang. Hver morgen klokken tre starter Viggo Vangs dag. Han går en lang tur langs kysten for at se, om der er drevet noget brugbart brænde i land. Drivtømmer i større stil må dog ikke røres, understreger Viggo, så det lader han være med.

Brændet bruger Viggo til at fyre med i sit lille hus på Teglkåsvej, hvor han har boet hele sit liv. Han passer i dag sin mor på 79 år, som er sengeliggende. Ind imellem kommer en hushjælp, men alt det daglige fornødne klarer Viggo til fuldkommenhed. Ikke et sted i huset kan der sættes en bebrejdende pegefinger. Hans afdøde far har bedt ham om at ”passe på mor”, og det gør Viggo med en beundringsværdig inderlighed.

Kørte sild som 12-årig.

Viggo Vang startede tidligt med at arbejde. Allerede som 12-årig cyklede han fra Helligpeder rundt på Nordlandet, hvor han solgte sild for sin bedstefar. En sådan rundtur kunne nemt tage det meste af dagen, og for dette arbejde fik Viggo den formidable sum af – 25 øre. Nok var pengene mere værd dengang i tredverne men nogen formue var det bestemt ikke. På den anden side var det ikke de store udskejelser, man dengang havde tid, lyst og råd til, så afsavnet var ikke så stort.

Fiskeriet har dog udfyldt Viggos voksne liv. Først fra Helligpeder, siden fra Hasle. Viggos sidste hyre varede 25 år, og sluttede først sidste år, da skipper måtte lægge op på grund af helbredet. Var det ikke sket, havde Viggo også arbejdet på havet den dag i dag. Nu nøjes han med at sejle ud i sin jolle og sætte et par garn, som kan fiske maden hjem til ham selv og hans mor.

Dette arbejde har det dog knebet en smule med nogle måneder omkring årsskiftet. På en af de sidste ture med sin gamle skipper fik Viggo en hånd i maskineriet, og han måtte nogen tid klare sig med den raske hånd. Nogen særlig hjælp udefra behøvede Viggo dog ikke, for slet ikke at tale om støtte fra det offentlige. Vennerne har nu efter års pres overtalt Viggo til at ”tale med kommunen”, og det er sandsynligt, at Viggo om nogen tid går på førtidspension. Efterløn er udelukket, når man ikke er med i en fagforening.

Viggo Vang

Dette interview er lavet i anledning af Viggo Vangs 60 års fødselsdag.

I går stod Helligpeder havn på den anden ende.

Det er ikke overdrevet at sige, at Helligpeder havn i går stod på den anden ende. ”Lajsa Funchen” fylder 60 år, og det fejredes med maner – skønsang og bægerklang, så at sige. Et halvt hundrede fiskekasser var sat op som støtter for nogle presenninger, og hele herligheden udgjorde et åbent telt, som var rammen om festlighederne.

Det meste af Helligpeder hjalp til med forberedelserne. Og fødselaren selv trillede fiskekasser mens nogle af ”horrana” så til over en stille pilsner fra Wesths skur på havnen.

Allerede fra morgenstunden i går startede festen. Et halvt hundrede lånte stole var sat op omkring et langt bord, som står under presenningerne på havnen. En af naboerne har de sidste dage bogstaveligt talt boet i kødgryderne, og der blev dækket op med saltstegte sild, flere hundrede frikadeller, øl og brændevin. 50-60 mennesker fandt i løbet af dagen vej til Helligpeder havn. Alle sætter stor pris på ”Lajsa Funchens” lune og humør, for ikke at tale om snakketøjet, der bruges mere eller mindre, alt efter, hvor mange ”godbidder”, der er røget indenbords.

Festen varede hele dagen, og de mest udholdende fortsætter i dag med. Næste gang, Viggo Vang holder fest, bliver når han fylder 100 – og fødselsdagsinterview er allerede aftalt til den tid.

Det stod i Bornholmeren den 20. juni 1981.