Min farfar Harald Olufsen blev født i Aaker sogn, efter skolen kom han ud at sejle et stykke tid, derefter gik han i land og blev fodermester, blev gift med slagter Hansens barnebarn Emma, som var ud af en børneflok på 8. Hun må have fyldt godt i landskabet da de blev gift den 17 marts 1914, for min far bliver født den 7.august 1914. Han blev døbt Herluf Oluf Olufsen i den berømte døbefond i Aa kirke. Min far havde også en storesøster Hedvig som var født i 1912, men hun voksede op hos  Emmas forældre.

Herluf voksede op ved Limensgade, som gik fra Aakirkeby til Søndre Landevej. Det var i nærheden af noget der hed Limens mølle, så man kan godt sige det var på landet og alligevel i byen. I 1916 fik han en lillesøster, som en forsinket julegave, Marta Gunhild blev født den 28.december.

Der skulle luftforandring til, så i 1918 flyttede de mod vest, de tog vest på som man siger, de flyttede til Hasle, som var en havneby med go i. De flyttede ind i det halve af et hus på Sandløkkegade 1A. En ældre dame som ejede huset boede selv i den anden halvdel.

Harald Olufsen havde fået nyt job som avlskarl, kusk og chauffør hos Vognmand A.P. Jacobsen i Hasle. Han kørte for den lokale læge og om vinteren, når der lå sne var det med kane ud over markerne. Når familien i Aakirkeby skulle besøges lånte Harald Olufsen hest og vogn og sagde: Hyp alle mine heste, så gik det over stok og sten i et af hjulsporene, vejene var ikke så gode dengang, men man blev rystet godt sammen. Det blev skoletid for min far, det var i Hasle Borgerskole.

Den friske vestenvind ude fra havet har nok hjulpet til, for den 7. december 1920 blev det til en lillesøster mere, Maud Louise. Det blev småt med pladsen, så når børnene blev ældre måtte de sove på loftet, har jeg fået fortalt.

Da Herlufs lærer, Otto Stibolt var kordegn og Herluf havde en god sangstemme, kom han med i kirkekoret.

Det er ikke det store der er at fortælle om hans barndom, han svømmede over det gamle havneindløb, legede i Hasle Lystskov og sprang på tipvognene og fik en gratis køretur, selvom det var forbudt. Han blev konfirmeret ca. 1928, og da han kom ud af skolen, kom han ud at tjene bønder hos Jane Munk på Strøbygård ved Aakirkeby.

Her var han i ca. 3 år, før han vendte tilbage til Hasle. Den 1.marts 1931 kom han i Isenkræmmerlære hos Andreas Kofod i Hasle, hvor han fik kost og logi samt 2 kroner om ugen.

Efter han var udlært den 1. marts 1934, blev han i 8 måneder i butikken som kommis.

Min far må have været højt på strå hos Isenkræmmeren, for da firmaet havde 50 års jubilæum den 27.juni 1938, blev han nævnt i en af sangene med disse ord:

Olufsen var meget smart, begyndte for sig selv ret snart.

Og for rigtig at få fut, handled han med Nytårskrudt.

Der blev også skudt med andet i Hasle, som åbenbart altid har været en driftig by. Jeg ved ikke hvor meget Amor har rendt rundt i Hasle med sin bue og pil, men snart begyndte amorinerne at flyve i Storegade mellem Isenkræmmeren og Thomsens butik.

Min mor Elise Kristine Hermansen blev født i Listed den 27.april 1910. Gik i Listed skole. Når fiskerbådene kom ind blev Elise sendt rundt, for at kalde sammen til rensning af fisk til rygning. Elise bliver konfirmeret i Ibsker kirke ca. 1924.

I 1930 kommer hun i huset hos Thomsen i Hasle for at passe børn og hjælpe til i manufakturforretningen.

Elise tager hjem til sin mor i Listed og fortæller om en sød og kærlig fyr hun har mødt, men han er 4 år yngre end hende. Det skal du ikke være ked af min pige, hvis du mener han kan lide dig og omvendt skal det nok gå.

Elise fik lov til at blive hos Thomsens og fik et par gode veninder. Det var frøken Rønne fra forretningen og Agnes Jensen som senere blev gift med Ejner Hansen, en bror til Emil Hansen som var gift med Elises søster Bodil.

Det gik bedre og bedre med de to turtelduer, når de skulle holde i hånd gik de til møde i Luthers Mission eller besøgte tante Agnes i Rønne, der var bestyrerinde på de gamles hjem ”Slottet”.

De besøgte også hos en slægtning, Hanna Ohlsson, der boede i Kirkegade i Hasle, det var næsten nabo.

Vi er nu nået til 1935, far har fået nyt arbejde, han kørte varer ud for købmanden i Sandvig. Blandt andet op ad den smalle snoede vej op til Hammerfyret. Men det var kun i en kort tid, han blev indkaldt til at møde ved militæret den 10.maj 1935 i Roskilde. Min mor flyttede også fra Hasle. Hun fik en plads i huset i Hellerup. Efter militærtjenesten vendte de tilbage til Bornholm.

Min mor Elise kom i huset hos læge Boss i Svaneke, mens min far blev i Hasle. Han havde købt en motorcykel så han kunne hurtigt komme til Svaneke, men en landevej om efteråret med roer og mudder på vejen er ikke det bedste føre. Pludselig ligger man der, lige så lang man er, var der mon nogen der så det? Nej op igen og videre.

Det er heller ikke godt at være så mistænksom. Når hun nu havde sagt at lægen skulle have gæster, så hun ikke kunne få fri om aftenen. Så er man selv skyld i at man lige pludselig sidder oppe i et æbletræ. Lægefruen havde lukket sine to hunde ud i haven, hvor de gøende rendte rundt om æbletræet. Inden længe blev de dog lukket ind, for at der kunne blive lidt ro. Det eneste der blev spist den aften var nok et æble han tog med da han kravlede ned, så var der lidt til den lange køretur tilbage til Hasle.

Der sker en masse da vi kommer frem til året 1937. Far flytter fra Hasle.

Den 31 marts 1937 skriver han under på et skøde angående et huskøb i Aakirkeby på Lykkesvej nr. 15 for den store sum af 5.500 kroner.

De bliver gift i Østermarie kirke den 22.april 1937.

Jeg Preben blev født under krigen, april 1944, når barnevognen kom ud at stå, var der mange soldater der stoppede op og kom hen for at se det lille vidunderbarn. Når de så sådan en lille blev de salige og tænkte på deres egen familie derhjemme. Nogle af dem havde billeder med, som de tog frem, tårerne i øjnene kom også frem. Krigen som så var ikke noget de havde ønsket, flere af dem var tvunget, havde de sagt nej, var de blevet skudt. Da budskabet om fred kom, blev tyskerne bange. Der kom jo ingen englændere og de var bange for russerne. De risikerede at blive sendt til Sibirien eller i andre fangelejre. Der var ikke noget håb om at komme hjem til Tyskland. De ville ikke overgive sig.

Der kom så besked fra Russerne om at de ville bombe Rønne og Nexø. Min far var med til at evakuere folk inde fra Rønne ud på landet, så de var i sikkerhed.

Den 19.november 1945 rejste vi fra Bornholm, min far havde fået en stilling som skovridder i Nordsjælland.

Den 19.november 2005 pakkede vi, jeg Preben og min kone Rita vores ting og flyttede fra Sjælland til Hasle på Bornholm. Noget vi ikke har fortrudt.

Dette var lidt om mine forældres liv og levned i en meget forkortet version omkring Hasle.

Preben Johannes Olufsen