Hasle og Omegn

af Tove Hansen 1947.

 

 
Hasle er en købstad, som ligger på vestkysten af Bornholm.

Man mener, at Hasle er Bornholms ældste købstad, men man er ikke helt sikker herpå, fordi man mangler de nødvendige oplysninger. Kristian den fjerde kom engang til Bornholm og lagde et besøg i Hasle. Han ville have, at Hasle, som var så lille, ikke skulle være købstad længere, men ved borgernes bøn gav efter, da borgerne gerne ville have deres egen købstad. Hasle har fået navnet efter en hasselskov, som har ligget her, hvor Hasle nu ligger.

Syd for byen er en fin badestrand, der ligger neden for Ørnekullen. Når det blæser meget, fyger sandet ind over markerne, så at de bliver dækkede til, men nu hvor der er sand, er det beplantet med nåletræer. Overfor Ørnekullen er der rejst en mindesten over lærer H.C. Siersted, hvor der står følgende: MED MIDLER SMÅ DU VIRKET STORT, HAV TAK FOR ALT, HVAD DU HAR GJORT.

Ørnekullen er en sommerrestaurant, den er bygget af træ, før var der bygget en af sten, men den er brændt ned for ca. 15 år siden. Nu er der kun nogle ruiner tilbage. Til Ørnekullen hører der nogle sommerhuse, som er fuldt monteret med gas og vand. Elektricitet er der ikke, men det behøves heller ikke om sommeren, for da er det så lyst.

Neden for Klinkerfabrikken er der en smuk sø, som kaldes Smaragdsøen, hvor der også er en fin badestrand. Før brugte man Fælleden som sportsplads, men for et par år siden blev der anlagt en ny, så nu bruges den gamle ikke mere. På Fælleden er man ved at bygge et vandrehjem, som er kommet fra Levka. Det er en af tyskernes barakker, som senere benyttedes af russerne. På vejen til Rønne er der en fin cykelsti, og når man kommer halvvejen, kommer man til Skovly. Skovly besøges af mange mennesker, fordi der er så smukt. Her kan man komme ud at sejle. Derfra kører man til Vandmøllen. Vandmøllen har fået navnet efter den vandmølle, som står der. Der løber også en å igennem.

Når man kører mod nord, kommer man ad en smuk cykelsti, som sikkert mange gæster kører ad om sommeren, fordi stien ligger så langt ude ved havet, og på den anden side er der høje skrænter. Bliver man ved at køre af stien, kommer man til Bornholms to ældste fiskerlejer: Helligpeder og Teglkaas. På de høje skrænter græsser får og geder, og mange steder har man gæs stående i bur.

Først kommer man til Helligpeder, det er bare en smal stribe, for der ligger ikke husene om hverandre, som i en by. Der bor udelukkende fiskere, når man kommer ned til havnen, ser man, at der er en 7 – 8 fiskerbåde. Om sommeren er der mange fiskere, som røger sild, og når turisterne kommer forbi, spørger de ofte om de ikke må komme ind og se, hvordan bornholmerne røger deres sild. Derfra kører man til Teglkaas, hvor skrænterne bliver højere og højere. Her bor ikke alene fiskere, men også arbejdsmænd. Denne havn er på størrelse med Helligpeder, men der er ikke så mange både, der er en 3 – 4 stykker. Så kører man videre til ”Gines Minde”. ”Gines Minde” er kun åbent om sommeren, det er ikke alene turisterne, der kommer til dette sted, men der går også ofte andre hertil, for at købe en kop kaffe eller en øl. Herfra kommer man op ad en sti, hvor man godt kan have besvær med at komme opad, når man har cykel med. Denne sti fører til sommerpensionatet Jons Kapel. Klipperne falder næsten lodret ned mod havet, og hvor der ikke er klipper, vokser der vilde blomster. For at komme helt ned til havet, skal man gå ned ad 130 trin, så der har man et mas at komme ned. Det der er mest ved, er at se, når det stormer, for da vælter bølgerne sig ind mod klipperne, så skummet slynges til alle sider, og gør en øredøvende larm.

Øst for Hasle ligger Aahalsegård og Svartingedalen. Traktørstedet Aahalsegård ligger3 km. øst for Hasle, og når man kommer igennem denne gård, ligger Svartingedalen foran en. Når man kommer ned i dalen, og råber giver det ekko. Så kommer man ind på en grøn plet, hvor der holdes møder, når man går videre, og til sidst ikke kan komme længere, går man over en å, og kommer op på klipperne, hvor man kan se langt ud over sognet. Denne sti kan man så gå efter, og til sidst kommer man over den samme å, der fører tilbage til Aahalsegård.

På Frederik den fjerdes tid stod det ikke godt til med undervisningen, derfor oprettedes i alt 240 Rytterskoler. I 1814 kom der en ny lov om skolevæsenet. Denne lov gjaldt til 1937.

Her i Hasle var i ældre tid pedelboligen en skole, men i midten af det forrige århundrede blev der bygget en ny skole. Før 1939 var syvende klasse et kommunekontor. Før den nye skole blev oprettet, plejede man altid at lægge de gamle skoler ved kirkerne, for lærerne kunne godt være ansat ved kirkerne. Nu er der tale om, at skolen skal udvides så at der bliver skolekøkken og sløjdværelse, men i øjeblikket kan man ikke få materiale. Der er på skolen 7 klasser, 4 lærere og 2 lærerinder.

Teknisk skole er en 3 etages bygning, som ligger imod Storegade. Teknisk skole blev bygget i dette århundrede. Der er tre klasseværelser, men de to af dem bruges kun. Her går de, som er i lære og får undervisning. Der er et værelse, der er indrettet til bibliotek, hvor man kan låne bøger.

Kirken er opført af kampesten. Der er et lavt tårn, der er bygget af tømmer og brædder og ender med et spir. Kirken blev opført 1430. Alteret ligger mod øst, kirkedøren ligger mod vest og våbenhuset mod syd. Våbenhuset er ikke så gammelt som selve kirken, det blev først bygget i 1847. Inde i kirken er der en prædikestol, som er kommet fra Hammershus slot. Altertavlen er et forgyldt billedskærerarbejde, som er kommet fra et skib, der strandede her uden for byen. Uden om kirken ligger kirkegården, men den bruger man ikke, for der ligger en ny ude ved Fælleden, hvor der også er bygget et ligkapel. På den gamle kirkegård står en Marevadsten, hvor der er skrevet med runer, men når man oversætter det på dansk står der følgende: ØDLAK LOD REJSE DENNE STEN EFTER SIN FADER; EN GOD BONDE, GUD OG ST. MIKAEL HJÆLPE HANS SLÆL.

Der er også rejst et mindesmærke over Herold en af Danmarks berømteste sangere. Mindet er rejst af hans venner og beundrere. Han døde 1937.

I ældre tid var der en præstegård, som lå ved Præstegade, men i begyndelsen af dette århundrede blev der bygget en ny, som ligger ved Storegade.

Torvet er det sted, hvor alle forsamler sig, når der skal ske noget. I ældre tid havde man en sten, hvor alle samledes for at holde ting. På Hasle Torv er rejst et mindesmærke over nogle hasleborgere, der var med i opstanden mod svenskerne 1658. Denne sten har stået på midten af torvet, men så blev den flyttet hen foran den gamle politistation i 1945, for at man skulle få mere plads på torvet. Før var torvet gruset, men det er det ikke mere, for da man rejste kongebusten, blev torvet omlagt med chaussé sten. Kongebusten blev rejst i 1945 til minde om vor gamle konge. Den står uden for kommunekontoret.

Sildetorvet tror man at have fået sit navn efter, at der i ældre tid er handlet med fiskeri, navnlig sild.

Rådhuset blev opført 1855. når man kommer ind ad døren og går til højre, kommer man ind i kommunekontoret, som ordner byens regnskaber, udleverer rationeringskort m.m.. På den modsatte side af kommunekontoret, ligger den gamle politistation, denne bruges ikke mere. Når man går op ad trappen til 1. sal, hænger der et fint skib, går man så til højre, kommer man til borgmesterkontoret. Bag borgmesterkontoret er der et lige så stort værelse, hvor man opbevarer byens love, bag ved dette er der et stort køkken. Over for borgmesterkontoret er der en stor retssal, bag ved denne sal er der værelser til ligningskommissionen. Bag rådhuset er der indrettet en politistation, i bygningen som før brugtes til arrestlokaler.

Posthuset er en to etages bygning, som ligger ud mod Storegade. Den øverste etage bruger man til beboelseslejlighed, men den nederste er indrettet til postkontor og telegrafstation. Når man indleverer pakker vejer postmesteren dem altid, for at se hvor meget det vejer og koster. I Hasle er der to postbude og en reservepost, men på landet er der fire. I Hasle går postbudene ud med breve tre gange om dagen, men på landet går de kun en gang om dagen. På posthuset skal man betale telefon og bilskat, og hvis man ikke har betalt bilskatten inden kvartalet er omme, så får man en bøde på 10 kr. For at man kan være sikker på, at pakkerne ikke skal gå tabt, kan man sende dem anbefalet, men det er noget dyrere. På posthuset var der før et byfogedkontor. Om aftenen kommer rutebilen med aviserne. Der er mange der henter deres aviser om aftenen, men postbudene går rundt med dem, der ikke er afhentede.

Toldkontoret er en to etages bygning, som ligger på havnen. Den øverste del er indrettet til beboelseslejlighed til den toldforvalter, der er ansat. Neden under er der et kontor, hvor der er ansat en toldforvalter og en toldbetjent, som skal tage told af toldpligtige varer. Når der kommer et skib ind i havnen, skal toldforvalteren eller toldbetjenten gå om bord og have nogle papirer, som kaptajnen skal have skrevet under på, før han skal aflevere dem. Når der kommer pakke fra udlandet, skal toldforvalteren eller toldbetjenten efterse hver pakke. Man skal give told for varerne, det man giver mest told for er tobak og spiritus. Tolddistriktet der kommer ind under Hasle toldvæsen, når fra Sorthat til Johns Kapel og Rutsker og Klemensker.

I begyndelsen var Hasle havn kun lille, der var kun stablet nogle rullesten oven på hver andre, for at beskytte fiskerbådene mod stormen. Da var der ikke nogen skibshavn. Men senere blev så havnen bygget om, og med det samme byggede man også en skibshavn. Imellem bådehavnen og skibshavnen er der bygget en kaj, hvor der er en vandhane, hvor skibene kan få vand hvis de mangler. Der er også en anden kaj, hvor der er bygget en dampskibsekspedition. Her kommer de Østbornholmske dampskibe, så at man kan få forbindelse med København. der er også et sted hvor bådene bliver reparerede, det kaldes slæbestedet. Der er også et slæbested ved skibshavnen, men den bruger man ikke mere nu ligger der kun robåde.

I 1939 tømte man havnen, for at holde vandet ude havde man sat jernbolte op, for at vandet ikke skulle bryde ind, medens man arbejdede dernede. Vandet brød ind, så da fik man fart på, for at komme op. Der var meget pløret, men denne pløre kørte man ud og fyldte Søndre Bæk med. Havnen var helt oprenset, begyndte man at støbe nye kajer ved dampskibskajen og vestkajen.

I Hasle har man 16 både, men der er også nogle sejlbåde og robåde. Når fiskerne skal fiske torsk bruger de kroge og travle. Når de fisker sild bruger de garn og når de skal fiske laks bruger de laksegarn. Disse garn er noget større end de garn de fisker sild med. Fiskerne bruger også drivkroge.

Salgsforeningen blev bygget omkring 1930. til butikken er der to vinduer, men der er også et vindue til kontor. Før brugte man at veje laks inde i butikken, men det gør man ikke mere. For ca. 3 år siden blev der bygget et nyt ishus. Her vejer man laksen, og lægger den på gulvet ved siden af hverandre. Ud mod havnen er der et rum, som er fyldt med is, hvor mange mennesker lægger deres kød ned, når de skal bruge det senere. Denne is kommer fra Rønne. Man har også købt en maskine, som skal lave is. Før brugte man den ikke, men nu er den stillet op, den har stået i røgeriet før, men nu er den flyttet ned i isrummet. Der er også et andet rum, men det bruges ikke, kun enkelte gange bliver der stillet fiskekasser ind, når der ikke er plads inde i det rum, hvor de vejer laks. Dette rum bruger man også at flå fladfisk og torsk i. disse fileter sælger de til dem, der vil købe. Udenfor salgsforeningen står der to olietanke, og lidt derefter står der også en tank. Den olie som er på disse tanke, bruger fiskerne til deres både, men der er også nogle, der køber til deres skibe. Der hører også et røgeri til salgsforeningen, her kører man den sild hen, som fiskerne har fisket. Først skal silden renses og hænges sammen, og derefter sætter man dem ud til tørring, det er ikke altid man kan sætte dem ud. Når det regner, må man tørre silden inde, men det er ikke så godt, for da er der så mange sild, der falder ned, og så kan de ikke bruges mere. Mange gange syntes man at der er for mange sild at røge, så salter man dem. Man bruger mange ferske sild til eksport.

Der er også et hus hvor kreaturerne står, når de skal med damperen.

Når man går lidt videre, kommer man til stranden, der er også et badehus, og ud af en mole. På denne mole er der bygget badebroer og vipper. På den mole der er overfor, er der et fyr. Mellem disse to moler går alle skibene og damperne, når de skal ind og ud.

Her i Hasle har man en redningsstation, men den er ikke ret stor. Der hører ikke nogen redningsbåd til, men man bruger raketter, som man sender ud, og hvori der er fæstet et tov, som mandskabet binder fast i masten. På dette tov har man en redningsstol, som de skibsbrudne kommer i, en efter en og bliver halet ind til land.

Redningsmandskabet har øvelse en gang hvert kvartal. Når de så skal have øvelse, læsser de materialet på en vogn og kører ud på Fælleden. Når de så kommer derud, prøver de at skyde raketter ud, for at se om de er i orden. Redningsmandskabet har været ude to gange i vinter, fordi der er strandet to skibe mellem Johns Kapel og Vang, men kom ikke i virksomhed, for Allinge redningsvæsen kom først og fik bjærget mandskabet, som var om bord på damperne.

Gasværket ligger på Gasværksvej næsten lige ved redningsstationen. Gasværket er blevet bygget i 1906. når man kommer ind på Gasværket, er der i midten af pladsen en ”Gasklokke”. Når man skal lave gas, skal man have noget kulsmulk ind i nogle ovne. Der er fem ovne og fem reserveovne.

Når så kullene har været inde i ovnene et stykke tid, bliver de trukket ud, og er blevet til koks. Medens de har været derinde, laves der med det samme gas. Før gassen kan komme ud til befolkningen, må den først renses for tjære, som flyder gennem et rør ned i en beholder. Gassen strømmer også gennem et rør, som fører gassen over i ”Gasklokken”. Denne presses op og ned, efter hvor meget gas der er i. når der er megen gas, presses det ud i et rør, der fører til husene. Gasværket ejes af kommunen, men det bliver styret af en bestyrer. En gasaflæser går rundt i husene og måler gas op, for at se hvor meget folk har brugt, og hvad de skal betale. Nu på nogen tid har der ikke været mange kul, men nu er der kommet et skib, der er lastet med kul til Gasværket.

I Hasle får man vand fra Marevad mose, der ikke ligger så langt fra Pilegård. Vandet kommer først igennem et filter, hvori der er sand og grus, som optager alle urenheder i vandet. Derpå er der lagt ledninger, som fører til vandværket. Når så vandet har været på vandværket, føres det i rør, som ligger under gaden, og op til husene.

Går man en to – tre km. ud i skoven, kommer man til et kulbrud. Dette er der nogle firmaer, som har givet tilbud til. Man har brugt gravemaskiner, som æder sig ned i jorden. Denne jord bliver læsset på tipvogne, og så bliver jorden kørt ned til stranden. Firmaerne regnede med, at de skulle finde kullag i en dybde af12 meter. Nu har man nået den fastsatte dybde, der er på ca.40 meter. Man har arbejde til at gå både dag og nat. Arbejderne er delt i tre hold. Før var der en bro, så man kunne køre over, og herunder kørte lokomotiverne, for at komme ned til stranden. Denne jord man kørte ned, fyldte man ud over stranden. Denne bro er der ikke mere, for nu er der fyldt jord på. Der er heller ikke mere nogen skinner, for nu kører man ikke mere jord til stranden. Når man så var kommet ned til kullene, kørte man dem under broen, og hen til en plads, som man kan se fra vejen. Her kørte man dem fra på bil, og lagde dem på Fælleden. Her lå der mange, da der gik ild i kullene.

Hasle brandvæsen blev tilkaldt, men de kunne ikke slukke dem, og derefter tilkaldte man Rønne brandvæsen, og de fik dem slukket, efter mange døgns forløb. Når man så fik dem slukket, var det meste aske. Ude ved kulbrydningen lå der også nogle kul og ulmede, og her blev de også slukkede. Nu er ingeniørerne rejst hjem, men arbejdet forsættes alligevel af arbejderne. Man arbejder ikke mere med lokomotiv eller kører jorden bort, men man arbejder med håndkraft, man arbejder også stadigt med at pumpe, for at holde vandet borte.

Man regner med at selve kulbrudet bliver til en sø, som man regner med, kommer til at ligne Smaragdsøen. Kører man videre ad vejen til Rønne, kommer man til Hasle Klinker – og Chamottestensfabrik. Arbejderne deles i et par hold. Der er nogle der arbejder om dagen og nogle om natten. Der arbejder både mænd og kvinder. Der laves mange slags mursten, der laves af forskellige lerarter, der bliver blandet sammen, og derefter former man dem og sætter dem ind i ovne. Fra klinkerfabrikken fører der skinner, som løber igennem skoven. Der kører nogle tog fra klinkerfabrikken, der er et lokomotiv og seks vogne, og disse vogne er fyldt med mursten, og dem bliver skibene lastet med, for at sejle med til andre byer. Dengang klinkerfabrikken blev bygget, kom der mange arbejdere til, for at arbejde der, og der kommer stadigt flere og flere. Da man så begyndte at grave efter kul, kom der mange arbejdere hertil for at arbejde. Der er også kommet arbejdere over fra, og de har bosat sig her.

Hasle er ikke så besøgt af turister, som de andre byer på Bornholm. I Hasle har man derfor ikke noget turisthotel, og man vil ikke så gerne bygge noget, for man ved ikke om der kommer mange turister. I Allinge – Sandvig er der mange turister, og der er nogle, der bosætter sig der. Og derved bliver indbyggertallet større.

Denne artikel er skrevet af skoleelev Tove Helene Hansen i omkring 1947, da hun var ca. 14 år gammel.