En sømand fra Hasle

Jeg har i mange år haft en konvolut med papirer, som stammede fra min far, Louis Kristian Johansen. De endte efter hans død i 1976 hos mig, og nu har jeg måske lidt sent fået kigget på dem.

De mest interessante er hans søfartsbog og to breve, han sendte hjem til sine forældre, der boede i Vestergade nr. 38.

Søfartsbogen
Søfartsbogen er udstedt uden betaling den 21/2 1928, og da han er født d. 22/10 1912, er han på det tidspunkt 15 år gammel. Hvad han skulle bruge bogen til allerede i februar, ved vi ikke, for den første hyre i bogen er fra d. 12. september 1928, hvor han har fået hyre på galeasen Gudmund af Hasle, der lå i havnen. Skibsførerens navn var C. Pedersen, den senere havnefoged i Hasle. (Som et kuriosum kan man nævne, at en kopi af dennes eksamensbevis for bestået sætteskippereksamen er en af illustrationerne i Rønne Navigationsskoles 100-årsjubilæumsskrift.) Skibet var bestemt til indskrænket fart, og min far blev forhyret som kok. Hvor god han var til madlavning på det tidspunkt, står hen i det uvisse; men jeg husker, at han i min barndom godt kunne lave mad, fordi han, som han selv sagde, ”havde sejlet som fransk kok og jungmand”. Min mor var dog klart bedre i køkkenet.

Brev fra Mariager 24/9 1929
De to breve er lidt forskellige. Det første, mens han er forhyret på motorskonnerten Johanne af Allinge, er sendt hjem fra Mariager d. 24/9 1929. Det handler en del om vasketøj, og hvordan man får det sendt til Hasle. Ganske vist kan han nok godt selv finde ud af at vaske; men det er ikke så godt. I Mariager laster man kalk, og det er jo et værre svineri, så man kan godt forstå, at tøjet trænger til at blive vasket. Brevet fortæller også om fremtidige rejser; men de er noget usikre.

Hyren med Johanne varede til d. 4/12, hvor han afmønstrede i Allinge.

Brev fra Svendborg 11/11 1930

Det andet er sendt fra Svendborg, og fortæller en dramatisk historie om en rejse til Oslo. Ifølge søfartsbogen er Louis i Svendborg d. 5/2 påmønstret som ungmand på kv (måske kvasen) Heimdal af Svendborg med føreren P. E. Møller. Herfra er han afmønstret d. 1/7, men igen påmønstret d. 17/8 som kok. Hvad han har lavet i de to måneder, er usikkert; men jeg ved, at han på et tidspunkt var på sømandsskole i Svendborg. Kan det have været den periode?

Brevet starter med at fortælle, at han har sagt op. Hyren denne gang var ikke fryd og gammen. Rejsen til Oslo er, som det fremgår af brevet, meget besværlig. Ikke kun vejret, men også forholdet til skipper udvikler sig uheldigt. Skibet mister skruen på rejsen, så man nok skal op for at få denne skiftet. Hvis man kommer til at ligge syv dage hjemme, vil Louis gå i land, og det gjorde han jo. Noget tyder på, at man har ret til at afmønstre, hvis skibet ligger uvirksomt i det antal dage. Sømandsbogen viser, at det blev aktuelt. Han er afmønstret i Svendborg d. 15/11, og her skrives, at han har gjort tjeneste som kok og ungmand. Desværre kan man ikke af søfartsbogen se, hvordan skipperen har taget opsigelsen.

Den Kaj Leo der nævnes i brevet, er hans fætter, Kaj Leo Knudsen, som boede hos sin mor Manna Knudsen i Kajstræde nr. 12 i Rønne. Man ser, at Louis ikke er helt stolt ved situationen. Det er nok ikke helt godt at sige op inden sæsonen er slut. Hvad vil folk dog sige?

Og senere

Oplevelserne afskrækkede ikke Louis. Han fortsatte med at sejle, og har stort set hyre hele tiden, selvfølgelig med de pauser, der dels kom om vinteren og dels pga. krisen. F.eks. bliver han d. 2. oktober 1931 forhyret som letmatros på motorskibet Amerika, som er bestemt til England o.v. Imidlertid afmønstrer han allerede d. 15. oktober. Her er afmønstringen attesteret af Kgl. Dansk Generalkonsulat St. Thomas V. I. USA. Det lyder umiddelbart mærkeligt; men jeg husker, at min far fortalte, at han faldt ned i lasten og blev indlagt på hospitalet i St. Thomas. Hvordan han kom hjem, fortæller historien ikke noget om; men allerede d. 2. december samme år udmønstrer han som letmatros på S/S Ragnhild, hvor han er i et halvt år. Skibet har ”været i øst og vest. Udenfor indskrænket fart”.

Der er dog en længere pause mellem d. 22/10 1934 og d. 2/11 1935. Men det har sin forklaring. I den tidligere nævnte jubilæumsbog fra Rønne Navigationsskole er der et foto af årgangen fra 1935. Her finder man Louis Johansen fra Hasle. Han står i øverste række som nr. 7 fra venstre. I festskriftet er der ikke navne på alle og heller ikke på Louis. Om det er fordi, man ikke har navnene, eller fordi det kun er lokalt kendte på udgivelsestidspunktet, der nævnes, kan ikke siges. Til gengæld er nogle af de andre papirer, som jeg har, sange fra afslutningen for sætteskipperholdet i 1935, og på billedet ser man heller ikke: ”mens Hansen med svampen slog skærmen af lampen, så var der ej fred, før hr. Pedersen kom.” Det er bestyreren, og ham kender man dog på billedet.

Fra d. 23. april til d. 11. oktober har ”Den værnepligtige været til tjeneste ved søværnet som matros.” Det har vi i familien hørt meget om. Louis fra Hasle var fast rorgænger både på torpedobåden Glenten og Dragen. Dog ikke samtidigt; men i hvert fald på én af dem, da Kronprins Frederik blev gift med Prinsesse Ingrid i Stockholm. Der var i familien ingen tvivl om, at hvis han ikke havde været der, så var de nygifte aldrig nået til København.

Den sidste indførelse i søfartsbogen er fra d. 6. september 1940, hvor han som bedstemand afmønstrer fra Skjold af Thisted. Herefter gik han på navigationsskolen i København, hvor han tog styrmandseksamen i 1943. Han fortsatte så samme sted for at tage skibsførereksamen; men det er lidt tvivlsomt, om han fuldførte denne. Krigen havde været i gang i tre år, og sejlandsen var indskrænket, og risikoen for forlis var blevet større, så Louis søgte ind ved toldvæsenet, hvor han endte som overtoldvagtmester. Med til beslutningen var nok også, at han havde mødt Anna fra Hasle, som han blev gift med i 1943. Det var en tilbagevendende vittighed, at han havde styret Dragen og havde papir på, at han kunne styre alle skuder, men ikke fru Johansen.

 

Mariager den 24ende september 1929

Kære Fader og Moder!

Jeg vil nu skrive nogle ord til Eder og fortælle Eder, hvordan det går. Vi ligger nu og laster kalk til Gudhjem fra Mariager. Når vi har losset i Gudhjem, skal vi til Nexø i dok, og er der optaget, skal vi nok på bedding i Rønne. Vi kommer nok til Gudhjem på torsdag, og ligger vi i Gudhjem en søndag, låner jeg nok en cykel og kører hjem en tur. Jeg har snart noget tøj, der trænger til at blive vasket. Jeg kan nok vaske det selv; men det er ikke så godt. Jeg kan jo sende det hjem fra Gudhjem, og så kan I vel sende det til Nexø på nogen måde-med damperen f.eks.; men kommer jeg hjem fra Gudhjem, kan jeg jo selv tage det med.

Vi ligger sammen med Camilla. Den skal laste kalk til Hasle; men det varer nok længe, inden den kommer, for der ligger 6 skibe foruden, som skal laste før den, så den får en lang tørn. Vi lå på tørn en hel uge. Vi lå også i Danzig længe. Vi sejlede fra Danzig om onsdagen kl. 9, og var i Ålborg om lørdagen ved middagstid. Vi lå sammen med Gudmund i Danzig. Den skulle laste kul til Svaneke. Hvis I ser noget til Niels Koefoed, kan I jo hilse ham fra Peder, det bad han nemlig mig om at skrive og sige ham, hvor vi skal hen. Nu sender de os nok til Danzig eller Stettin efter kul, for der er en kullast fra Stettin nemlig; men jeg tror ikke, vi får den, så det er ikke sikkert, at vi skal dertil. En sømand fra Hasle

Hvis I vil skrive til mig, kan I bare adressere det til mægler Hansen i Allinge, havnekontoret i Gudhjem, så kommer det nok frem. Jeg tror, jeg tager nogle penge op i Gudhjem og sender hjem. Jeg har snart en hel mængde til gode.

Vi er nede i lasten og lempe kalk. Det er et værre svineri. Nu ved jeg ikke mere at skrive om for denne gang.

Nu til slut en kærlig hilsen fra Louis.

Hvis I vil, kan I jo skrive til mig, hvad I mener om, hvad jeg skal gøre ved tøjet; men jeg telefonerer nok hjem fra Gudhjem også.

Svendborg den 11/11-1930

Kære Fader og Moder!

Jeg vil nu skrive et brev til Eder og fortælle Eder, at jeg kommer snart hjem. Jeg har sagt op, fordi jeg blev gal på skipperen. Det var ellers meningen, at jeg villet bleven med en rejse til.

Det kom sig af, at i Oslo var et sæt tøj af skipperens stjålet og lidt proviant, og så sagde han, at det var bedstemandens og min skyld, nærmest min. Så dengang vi sejlede fra Oslo, fik vi omtrent en orkan fra vest, og vi styrede temmelig højt, alt for højt, og kom helt ud i Nordsøen og fik Skagen at se langt i læ. Vi havde fulde storsejl på og en stor klyver. Vi kunne ikke komme til at rebe der om natten. Vi måtte lade kareten stå til. Så om dagen jeg kom op. Sikke et syn. Hyttefadene lå hulter til bulter rundt på dækket, skanseklædningen slået ind, styrehusruderne i stykker. Klyverskødet gik, stagfokfald gik itu. Ikke nok med det; men der har kommen så meget vand ned i lugaret, så alt det rene tøj, jeg havde, var bleven vådt og beskidt af saltvand og slagvand, så jeg putter det bare ned i sækken, som det er. Jeg havde ellers meget rent tøj. Vores vandtønde var faldet ned i dammen. Skruen tabte vi ude i Skagerrak, så nu skal vi på land og have en anden på.

Det var hjemrejsen. Oprejsen var ikke stort bedre. Det blæste en østlig storm, og da kom vi så lavt, at vi nær ikke havde fundet ind af Oslofjorden. Færder skal vi have om bagbord. Det fik vi om styrbord. Vi skulle holde ind på Sverrig; men vores kompas var i uorden. Det kunne vi ikke styre efter. Det snurrede rundt som en anden karrusel. Det blæste godt. Vores klyverfald gik, det var en ny tyk hamp. Klyveren flagrede vandret ud i luften uden at røre vandet, så der var tryk på.

Så når vi kom ud i søen, sagde han, at det var min skyld, at der var gået så meget [galt] denne rejse, som der havde, fordi jeg ikke havde passet på og fået låset og vandtønderne surret godt nok osv. og rakkede mig ned, og så sagde jeg, at hvis vi kom til at ligge syv dage hjemme, så ville jeg i land, og det kommer vi nok til, hvis vi skal op og have en anden skrue på. Så skal hullerne i dammen nok renses med det samme, så det tager nok tid. Jeg havde ellers tænkt at blive en rejse til for at komme lige hjem til jul. Men jeg rejser over Rønne, så vil jeg se, om ikke jeg kan være hos Kaj Leo et par dage for ikke at komme for hurtigt til Hasle for alt for megen snak.

Endnu har jeg ikke hørt videre om min opsigelse, for han vil vistnok ikke så gerne af med mig; men jeg skal nok minde ham om det den syvende dag, for efter den kunne han selv passe på, mente jeg, for jeg viste ikke, at han var gået i land, og vi lå udenfor i havnen i nogen bøje, så vi gjorde ikke regning på, at sådant noget skulle ske. Det er bleven meldt, og der er bleven arresteret en. Det er en fyrbøder, der har gået på bommen nogen tid i Oslo; men det er jo ikke sikkert, at det er ham. Hvis vi ikke får syv dage hjemme i Svendborg, skal jeg jo med en rejse til.

Det har sneet i Oslo en dag. Vi må stadig op kl. 4 om morgenen og arbejde. Regnede og lynede gjorde det en dag. Det lynede tre gange, haglede og blæste.

Nu tror jeg, jeg vil slutte mit brev for denne gang, og så får vi se, hvordan det går, om han slipper mig eller hvordan.

Nu til slut en kærlig hilsen fra Louis.

Hilsen til alle sammen.

 

Liste over hyrer
Start	Slut	Skib	Hjemsted	Funktion
12/9 1928	24/12 1928	Gal. Gudmund	Hasle	Kok
6/5 1929	28/5 1929	M.gl. Egen	Svaneke	Kok
25/6 1929	4/12 1929	M.sk. Johanne	Allinge	Kok
5/2 1930	1/7 1930	Kv. Heimdal	Svendborg	Ungmand
28/8 1930	15/11 1930	Kv. Heimdal	Svendborg	Kok
9/1 1931	5/8 1931	Gal. m H/Sk. Clara	Hasle	Ungmand
2/10 1931	15/10 1931	M/S Amerika	København	Letmatros
2/12 1931	1/6 1932	S/S Ragnhild	København	Letmatros
8/9 1932	7/6 1933	S/S Jægersborg	København	Letmatros
10/8 1933	3/11 1933	S/S Lily	København	Letmatros
26/2 1934	12/4 1934	S/S Koldinghus	Vejle	Letmatros
24/4 1934	7/6 1934	S/S Koldinghus	Vejle	Letmatros
16/6 1934	22/10 1934	S/S Koldinghus	Vejle	Letmatros
2/11 1935	20/12 1935	M.sk. Johanne	Allinge	Matros
2/4 1936	19/9 1936	M.gl. Clara	Hasle	Matros
7/11 1936	23/12 1936	Sejls. Kate	Rønne	Matros
15/5 1937	14/6 1937	S/S Karen	København	Matros
13/8 1937	26/10 1937	S/S Skagerak	København	Matros
17/2 1938	16/8 1938	M.Gal. Kodan	Rønne	Matros
24/7 1939	11/11 1939	S/S Manø	København	Matros
22/4 1940	6/9 1940	3m m/sk Skjold	Thisted	Bedstemand

Tak til Henning Bech Johansen for denne artikel om din far Louis Johansens sømandsliv.