Hans Peter Pedersen

Hans Peter Pedersen blev født i Hasle den 20. februar 1820, som søn af borger Peder Christiansen og hustru Karen Kirstine Hansdatter. Han blev hjemmedøbt den 22. februar, bekræftet i Hasle kirke den 25. marts s.a. Faddere var: tømmermand Peder Hansen Lunds hustru Christiane Marete Margrethe Rasmusdatter Thorup samt borgerne Hans Mørk[1], Christopher Pedersen og lieutnant H. West, alle af Hasle.

Han blev konfirmeret den 5. okt. 1834, hvor han da tjente hos Hans Mørks enke. Hans far, Peder Christiansen var da død (1830, s.d.).

Ifølge kirkebogens afgangsliste: 17. marts 1843, Hans Peter Pedersen, 23 år, rejst til København. Det er formentlig i den anledning, at præsten, Adler[2], nævnte dato udstedte attest om hans fødsel og konfirmation med det vidnesbyrd: “Om hans forhold er mig intet uden godt bekjendt. ”

Han stak til søs, som så mange bornholmere, men om hans færden er intet overleveret, inden han 5 år senere er hjemme i Hasle og den 21. marts 1848 bliver gift med Barbro Christopherdatter Pedersen, hans kusine (hans far og hendes mor var søskende). Forlovere var C. Mørk og Valentin Hansen.[3].

Hans Peter blev selvstændig skipper og sejlede bl.a. med laks mellem Rønne og Warnemünde med jagten ”Ulrikka Margrethe.[4]

“Ulrikka Margrethe”  var 24 fod lang og 8 fod bred, en almindelig småskibstype i sidste halvdel af det 19. årh., som dog efterhånden måtte vige for skonnerter og galeaser.[5] Der var ligefrem jagter, man forlængede og riggede om til galease eller 2-mastet skonnert. Over vandet havde jagten afrundede former, konveks stævn, stærkt spring og plant, hjerteformet agterspejl med roret udenpå. Som andre mindre skibe i ældre tid havde den ofte en bred farvegang, såkaldte hvergangsstriber, på siden, lige under dækket. Skrogformen blev af marstallerne anvendt til andre skibstyper, galeaser og skonnerter, fordi jagtformen gav gode sejl- og søegenskaber i forbindelse med rummelighed, og desuden ansås konstruktionen for stærkere end de klipperbyggede skibe, som lettere blev kølsprængt med alderen. Jagtens rigning var enkel: 1 mast i et stykke med storsejl og som regel 3 forsejl, stagfok, klyver og jager.

 

Hans Peter omkom 7. november 1864 ud for Warnemünde, da skibet “Ulrikka Margrethe” forliste. Han må have haft en forudanelse om død og ulykke, idet han før sin sidste rejse lod sit sølvur[6] blive hjemme.

At sejle med laks dengang var en risikabel affære, fordi fisken landedes om vinteren og blev eksporteret på samme årstid. Hans Peter sejlede sammen med en Hans Andersen, og på vejen hjem fra Warnemünde blev de overrasket af en vestenstorm. De sejlede for købmand Munch i Hasle (senere Grønbech´s) og skulle efter planen have forladt Warnemünde sammen med en købmand Rønnes båd fra Rønne, men den var sejlet af sted, inden de nåede frem.

 

 Barbro Christophersdatter Pedersen[7] var født 24. juni 1820 i Hasle, som datter af borger og bødker Christopher Pedersen og hustru Maren Margrethe Christiansdatter.

Hun blev døbt hjemme den 25. juni, og det blev bekræftet i kirken den 23. juli s.å. Faddere var borger Anders Bagers hustru, Ane Marie Johansdatter, Constabel Peder Skougaard, ungkarl Christian Hansen Mørk[8] og Fallentin Hansen Bager, alle af Hasle. Hun blev som nævnt ovenfor gift den 21. marts 1848 med sin fætter, Hans Peter. død den 30. januar 1872.

Efter at være blevet enke drev hun beværtning i huset på hjørnet af Storegade og Toldbodgade, nuværende matr.nr. 13, i Hasle.[9] Huset, et 8 fags bindingsværkshus, havde hun og Hans Peter købt ved skøde af 29. dec. 1849 for 600 rigsbankdaler. Samtidig optoges et lån på 300 rbd. i Vestermarie Skolekasse, men de har åbenbart også lånt 300 rdl. af Chr. Hansen Mørk, hvilket gav anledning til en strid om huset ved Hans Peters pludselige død i 1864.

Som enke blev Barbro nemlig forsøgt tvunget fra huset af familien Mørk, sikkert p.g.a. deres tilgodehavende i huset. Vis-a-vis på hjørnet af Storegade og Toldbodgade lå nemlig Mørkegården, hvor enken efter Christian Mørk, kaldet bedstemor Mørk, holdt til.

Det lykkedes imidlertid ikke at fordrive Barbro, men fra den tid herskede der fjendskab mellem Pederser´ne og Mørk´erne, som dog endte med, at et par af børnebørnene giftede sig[10].

Men det var altså i det gamle hus, som Hans Peter og Barbro købte til sig og deres efterhånden store familie, at Barbro klarede sig som enke med hjælp fra de hjemmeværende børn, f. eks. boede datteren Augusta endnu hjemme i 1880, hvor hun var 24 år. På et tidspunkt i 80´erne rejste hun imidlertid til USA og giftede sig med tyskeren Rotthof. Hvordan det kom i stand fortæller annalerne intet om.

Den 19. feb. 1889 solgte Barbro huset til netop Augusta og Rotthof, mod at hun kunne blive boende og underholdt til sine dages ende. Hun var da 69 år. Som der står i skødet: ” .. solgt på min borteblevne mands skipper Hans Peter Petersens vegne og med min af øvrigheden i hh.t. fdgn.  af 11. sept. 1839 beskikkede værge medunderskrevne pens. lærer Siersteds[11] samtykke.” Prisen var 4.000 kr., der berigtiges ved tilsvarelse af gælden til Vestermarie Skolekasse (600 kr.) og anden gæld på godt 1.550 kr. (sikkert bl.a. de penge der blev lånt for at kunne betale Mørk´erne ud i 1864) samt ved udstedelse af en panteobligation til Barbro på restbeløbet kr. 1.850.

 

Ifølge dokument udstedt i Hasle den 1. aug. 1889 lover og tilsiger Rotthof, at han såfremt hun måtte blive utilfreds med opholdet ”.. hos min hustru og mig på vor bopæl..” og vil fraflytte, skal medgive hende møblementet til 2 stuer, dagligstue og soveværelse, uden vederlag. Den årlige værdi sættes til kr. 60 for ophold, og kr. 60 for møblementet.

”Skulle min hustru og jeg bestemme os til at forlade landet … ” forpligter han sig til at forskaffe svigermoderen og for hendes levetid at betale lejen af en to-værelsers lejlighed hvor på Bornholm, hun måtte ønske, uden vederlag.

 

 

Augusta har sikkert overtalt Rotthof til at tage med hende hjem for at tage sig af moderen, som hun har følt sig stærkt knyttet til, hun havde jo været hjemme hos hende til langt ind i voksenalderen, hvor en kvinde efter datidens normer for længst helst skulle være gift.

Rotthoff lod det gamle hus rive ned og byggede et nyt[12], hvori de etablerede en købmands- og porcelænshandel. Rotthof trivedes imidlertid ikke og vendte efter et års tid tilbage til USA. Augusta blev endnu ca. 1 år, hvorefter hun afviklede forretningen og rejste over til sin mand i Braddock, Pennsylvania, hvorefter broren, Peter Christopher, fik fuldmagt.

Barbro blev boende i huset også efter at Augusta var rejst, men i alle årene indtil hendes død, sørgede Augusta og Rotthof for hendes underhold og de betalte såmænd også begravelsesomkostningerne, der beløb sig til 243 kroner og 14 øre.

Barbro overlevede sin mand i 34 år og døde lørdag den 1. august 1896, 76 år gammel. Hun blev begravet fra hjemmet onsdag den 5. august kl. 12 til Hasle gamle kirkegård, hvor graven nu er slettet.[13]

Boet blev opgjort, således at Rotthof´s udgifter til svigermoderens forsørgelse efter 1. juni 1892 med fradrag af hendes renteindtægter af obligationen + omkostningerne ved begravelsen i alt beløb sig til kr. 2.107. Rotthof fik obligationen og frafaldt yderligere krav.

 

[1]Hans Hansen Mørk (1782 – 1831) se denne.

[2] Adolph PeterAdler var samtidig med Søren Kierkegaard, der var meget optaget af Adlers skæbne: Adler blev fyret fra sit embede i Hasle p.g.a. nogle skrifter og prædikensamlinger, hvori han plæderede for ånden frem for tanken som det eneste væsentlige. Man anså ham for sindssyg, hvad han bestemt ikke var. Efter afskedigelsen levede han som forfatter i København frem til sin død i 1869. Han var præst i Rutsker-Hasle 1841 – 44.

[3] Christian Hansen Mørk (1805 – 1855), se denne, og Fallentin Hansen (1819 – 1916), se denne.

[4] Billedet er en kopi af et maleri af ”Ulrikka Margrethe”.

[5] Den angivne længde passer ikke på en jagt. Den må have været ml. 80 og 90 fod lang og ca. 18 fod bred.

[6] Det ur Mogens Mørk Hansen arvede.

[7] Barbro ca. 1894.

[8]1805 – 55, se denne.

[9] Maleri af huset, gjort af malermester Jartoft, som virkede i Hasle i sidste halvdel af det 19. årh. Billedet fulgte med over i det nye hus, som Rotthof byggede, det senere Hasle bank.

[10] Niels Chr. Hansen og Marie Augusta Pedersen i 1907. Se disse.

[11] Siersted var i en lang årrække lærer i Hasle og gjorde meget for byen. Der er rejst en mindesten for ham i skoven ml. Hasle og Rønne, og hans grav på Hasle gamle kirkegård er bevaret. Det var lov, at kvinder og umyndige børn skulle have udpeget en værge ved forsørgers død, og Siersted har garanteret været en god en af slagsen.

[12] Det senere Hasle Bank.

[13] Foto af Barbro med børnene Johannes Morten, Hans Peter, Hansine og Augusta, ca. 1867.