Lige indenfor lågen på Hasle gamle kirkegård, i det nordvestre hjørne, ligger min oldefar og oldemor, Peder Christian Christoffer Petersen og Christine Christiane, f. Hansen, begravet. Selve gravstedet med gitter er nu fjernet, men gravstenen er bevaret på sin plads.

 

P.C. blev født i Hasle d. 11.sept. 1848, søn af skipper Hans Peter Pedersen og hustru Barbro  Pedersen, døbt i Hasle kirke d. 25. nov. 1848. Faddere var Christian Mørks hustru Karen, jomfru Margrethe Hansen (formentlig datter af førnævnte), ungkarlene Jørgen og Peder Christophersen (døbtes morbrødre) samt sømand Morten Hersted. Alle var de af Hasle.

Efter konfirmationen i 1862 kom han i lære som skibstømrer på Rønne Skibsværft. Som udlært stak han i 1867 til søs og sejlede som tømmermand på Europa, Vestindien og Nord- og Sydamerika indtil 1873, hvor han kom på Bogø Navigationsskole. Herfra fik han d. 27.marts 1874 bevis for bestået Almindelig Styrmandseksamen med 47 points ud af 48 mulige. Den 26.juni 1874 bestod han yderligere styrmandseksamens 2. del med højeste karakter 36 p. og prøve i maskinlære med do 12 points.

PC aftjente sin værnepligt om bord på logiskibet og sejlede derefter yderligere 5 år som styrmand og senere skibsfører på danske skibe i fart på Nordsøen og Østersøen. Således udsteder byfogeden i Hasle den 5. sept.1874 bevis for, at PC er berettiget til at lade sig forhyre som 1. og eneste styrmand, og den 6. marts 1876 bevis som ”skipper” (til afløsning af et af 20. feb. 1875 udstedt borgerskab som ”sætteskipper”).

Fra tiden til søs er bevaret hans regnskabsbog, hvori nævnes et skib: Camilla, som efter det foreliggende skulle have været en hollandsk kuf (der er bevaret flere oplysninger og et billede af dette skib). Det tilhørte en konsul Smidt i Svaneke. Det må være fra denne tid, han har hjembragt de to porcelænshunde, som er i slægtens eje.

Den 26.1. 1878 fik han borgerskab som detailhandler i Hasle, men vedblev at sejle et par års tid endnu, altså også efter at han blev gift med Christine Christiane den 7.2. 1879.

Blev 1881 havnefoged i Hasle og lods, og året efter kom han i redningsvæsenets tjeneste som reserveopsynsmand, fra 1894 fast opsynsmand.

Samtidig med brylluppet i feb. 79, købte PC ved skøde af 12.2.1879 af købmand Hartz´s enke købmandsforretningen, matr.nr. 132, beliggende på hjørnet af Grønnegade – Fælledvej, for 8.000,- kr. Denne ejendom eksisterer stadig med forretning. Da PC som nævnt sejlede endnu et par års tid, må Christine have passet forretningen. Hun kan have lært lidt til forretning, mens hun sammen med forældrene boede på Klemensker kro, hvor der skal være drevet en lille købmandsforretning i forbindelse med kroen.

Det var anderledes forhold end nu at drive købmandsforretning dengang, idet der holdtes åbent langt ud på lørdag aften og også søndag formiddag. Da kom arbejderne ind fra ”Værket” (Hasle Klinkerfabrik) for at handle.

Det var ellers en god forretning, idet Peder Chr. som havnefoged kunne skaffe sig leverancer til skibene, hvortil han transporterede varer på sin trillebør. I en af nekrologerne (ved hans død i 1912) betegnes købmandsforretningen da også som ”ret betydelig”. Det fremgår af skatteligningen, som dengang offentliggjordes i aviserne, at PC i 1880´erne med en anslået årsindtægt på 1.400 – 1.700 kr. lå på linje med de store avlsbrugere, hvorfra der var et stort spring op til de rigtig store som borgmester og byfoged med 4.800 kr. og doktoren med 4.000 kr. I 1896 var han avanceret til nr. 13 højest med 2.200 kr.

Det lykkedes da også PC at oparbejde en efter datidens forhold ret betydelig formue, som det fremgår af den nævnte regnskabsbog, hvorefter han i 1905 kunne angive sin formue til omkring 45.000 kr., som efter vore dages forhold vel ville være i millionklassen. Han var derfor i stand til at finansiere sin datters og svigersøns køb af Risegård i 1907 ved et særeje på 15.000 kr.

Købmandsforretningen blev drevet indtil 1902, da den solgtes til handelskommis Carl Otto Jensen, og PC og hustru flyttede til Storegade 13 b, en del af hans barndomshjem (dog nu i en anden skikkelse), som han købte 1900 af svogeren Hamfeldt, der tidligere havde overtaget hele ejendommen, mtr.nr. 13. 13 b er i dag Storegade 79.

I 1898 trak PC sig tilbage som havnefoged og lods, men fortsatte som formand for redningsstationen, indtil han i 1907 måtte søge sin afsked pga. sygdom. I sin afskedsansøgning siger han, at den første sygdom, blindtarmsbetændelse, var overstået, men at det bliver nødvendigt at sætte benet af ved knæet. I sin påtegning på ansøgningen siger redningsbestyreren, at PC den 26. april fik det ene ben (det højre) sat af noget over knæet. Videre siger han, at han beklager PC´s afsked, da han var en af de dygtigste opsynsmænd. Endelig udtaler redningsbestyreren, at såfremt PC overstod operationen, ville han indstille ham til en nådesbevisning

Uddrag af sygejournalen fra Rønne sygehus:

Han bliver syg den 2. marts med smerter i maveregionen, hvilket leder tanken hen på blindtarmen. Dog har han ikke opkastninger. Han er sengeliggende og under observation hjemme, indtil han den 13.3. pludselig får stærke smerter i højre fod, der efter ca. 10 minutter bliver til iskulde i foden, derpå igen stærke smerter. Der udvikler sig derefter gangræn (koldbrand) i foden. Han indlægges den 24.4. med diagnosen Gangrana crunis, og man gør straks klar til amputation. Den 26.4. amputeres benet under narkose, der indsættes kloroformgaze og underbindes og sys. Den 27. er forbindingen gennemblødt, så man skifter, idet man samtidig udtager kloroformgazen. Det noteres, at patienten ikke mærker, at de syr sammen på ny, skønt han er vågen. Den 28. har han flere gange diarré, og da man skifter forbinding, noterer man, at der er nogle små pletter, som tyder på begyndende gangræn. Der indlægges dræn. Den 29. skiftes. Der kommer lidt klart pus fra såret. Han har stadig diarré.  30.4.: ”..stadig tynd afføring, spiser meget lidt, ingen smerter, ingen kvalme, sover meget, men uroligt.” Der skiftes ikke forbinding. 1.5.: Det er flydt så stærkt igennem fra såret, at sygeplejersken om natten har fjernet forbindingen og lagt borvandsomslag. 3.5.: Det flyder meget og gangrænerer i en tommes udstrækning af den til benenden svarende del. Sådan fortsætter det nogle dage indtil lægen den 8.5. noterer, at … gangrænen nu har så meget fat, at 2 – 3 cm af benstumpen rager udenfor. Såret ser meget slapt ud og patienten klager sig overmåde meget, når han forbindes. Den 11.5. har såret ganske vist renset sig godt, men til gengæld udvidet sig så meget, at en reamputation bliver nødvendig. Patienten har det ellers efter omstændighederne godt. 12.5. ser han bedre ud, taler friskt, såret renser sig, men gangrænen breder sig. 15.5.: forbindingen udskiftes dagligt med borvandsomslag, gangrænen udskiller sig godt. 19.5. er såret næsten helt rent, men han er blevet en del mat og sløv. Den 23.5. konstaterer man, at gangrænen ikke har vist sig i 3 – 4 dage, men at der er dannet en benstump, hvorfra alle bløddele er gangræneret bort. Endvidere at patienten har været i en trykket stemning ved at se denne stump ved forbindingsskiftet, som i øvrigt smerter. Dertil kommer, at han er blevet mat og kraftesløs, muligvis pga. det efterhånden lange sygeleje, og at pulsen over nogle dage for hver dag er blevet svagere og hurtigere (100). Derfor skrides der til omgående reamputation under æternarkose. Den 24.5. har han haft stærke smerter et par timer efter operation og derfor fået en morfinindsprøjtning. Siden har han sovet godt, men ved stuegangen jamrer han over smerter, som dog fortager sig. Pulsen er svag, men den er faldet (84). 25.5.: ”Han har i længere tid haft en alt for tyndgrødet åbning, hvorfor han hidtil har fået stoppemikstur, men i de sidste dage har der ikke været åbning..”  26.5.: ” I dag (i morges) ligesom han havde spist sin frokost og ellers befundet sig vel kom der pludselig ligesom en besvimelse over ham, hvor han følte det klemte til om hjertet. Ved undersøgelse høres og føles hyppige små og ængstelige hjerte- og pulsstød (…) Det ser ud som en hjerteparalyse.” Men PC kommer sig godt i den følgende tid, og den 4.6. skriver lægen: Han spiser godt og klager ikke over smerter.. Endelig den 29.6. slutter journaler med disse ord: ”Han er bleven utålmodig efter at komme hjem.”

Og det kommer han så.

Ved Hans Majestæts allerhøjeste reskript af 12.12. 1907 blev PC udnævnt til dannebrogsmand. Meddelelsen herom nåede frem til Hasle juleaftensdag i et brev fra redningsbestyreren, som skrev at han ville komme 3. juledag til Hasle og overrække hæderstegnet. En sådan udmærkelse var en stor ting dengang, som kun meget sjældent blev”almindelige” folk til del, og det må have været en stor og glædelig opmuntring for PC i den tunge tid efter operationen. Denne operation var et tungt slag for den forhen så robuste mand og gav ham et knæk for resten af livet, der for ham blev en trængslernes tid, som præsten sagde i sin begravelsestale. PC havde ellers været en glad mand, der kunne være spøgefuld, han var, som man siger, ”lun”.

Han fik en fin protese – vel den bedste, der kunne fås – men han generede sig ved at have fået kunstigt ben og ved at vise sig med det. Han måtte opgive sine vante ture til havnen. Kun Aage (barnebarnet) kunne få ham med ned på havnen, hvor de formentlig har hvilet sig ved den bordformede natursten, som står nedenfor Toldbodgade.

Efter ophør som købmand var PC i perioden 1901 – 08 medlem af byrådet, og han var desuden medlem af ligningskommissionen samt søretsmedlem. Endvidere var han kommunens revisor og i sine sidste 4 år kæmner. Kæmnerhvervet blev bestridt i den ”fine” stue med en ung haslepige som medhjælp. Aage kan erindre dette kontor og denne pige, som til ham tegnede små pipfugle. PC søgte om fratræde som kæmner pr. 1.4. 1912 pga. sygdom, hvilket beklagedes fra byrådets side, idet han havde gjort et stort og uegennyttigt arbejde for kommunen.

Redningsmandskabet fra Hasle: Forrest fra venstre PC, toldkontrollør Stub, fisker Andreas Jørgensen, fisker Morten Marcher. Bagerste række: fisker Jørgen Hansen, fisker Janus Chr. Pedersen og bådebygger Jens Hansen.

PC døde inden sin fratrædelse,  den 20.2. 1912. Dagbladenes nekrologer er enige om at skildre ham som en ”afholdt og meget dygtig mand”. Han skildres af alle som en dygtig og ualmindelig pligtopfyldende mand.

Han begravedes søndag den 25.2. 1912 under meget stor deltagelse. Kirken var fyldt med borgmester og byråd i spidsen, og der flagedes overalt i by og på havn. Sognepræsten H. Jørgensen tog sit udgangspunkt i Apostl. Gern. 14 – 22: Vi må gennem mange trængsler indgå i Guds rige, og han udtalte bl.a., at menneskers dom over ham bedst kunne udtrykkes gennem orden: ”Vel, du gode og tro tjener.”

I den efterfølgende middag på Hotel Hasle deltog 33 personer ifølge en bevaret regning til en kuvertpris af kr. 6,-.

Efter alle samstemmende oplysninger var PC agtet og æret af sine medborgere. Han var en hædersmand.

Efter hans død opgjordes formuen til ca. 27.000 kr. (vel ekskl. de 15.000 datteren Marie havde fået til købet af Risegård).

 

Christine Christiane var som nævnt ældste datter af Fallentin Hansen og hustru (se disse). Hun var født i Hasle den 31. januar 1849 og gift den 7. februar 1879 med Peder Christoffer, som altså var hendes fætter, idet deres mødre var søstre. Det var således hende, der var arveberettiget efter broren Magnus Otto i USA, som dog først døde efter hun  selv, hvor retten overgik til datteren, der intet fik ud af det.

Aage Chr. Mørk Hansen skriver om sin mormor:

I øvrigt opholdt jeg mig som dreng meget ofte hos min bedstemoder  og overnattede der. Her husker jeg at have set den bornholmske væbnings dragoner ride forbi med dragne sabler (har det været i 1912 ?), og jeg husker den nat, da Hasle nordre mølle brændte (19.3. 1916).

Jeg husker derfor tydeligt min bedstemoder, sådan som hun ser ud på billedet, og husker hele interiøret i hjemmet, både nede og oppe. På loftet var mange gamle papirer og bøger, som jeg rodede i – og satte over styr. Kun en gammel indbundet årgang af Familiejournalen er bevaret i ret miserabel stand.

Jeg opholdt mig vist lige så meget hos bedstemoder som hjemme og blev godt forkælet. Og det er blevet sagt, at jeg ofte ikke ville med mine forældre hjem. Men hun kræsede også godt for mig. Jeg mindes endnu de gode cervelatpølsemad´er, hun smurte til mig – og så alle de flødeskumskager, jeg fik. Det var kager dengang. 5 øre stykket og dobbelt så store – og gode – som dem, man nu skal give 1 kr. eller mere for.  Da jeg blev stor nok dertil, blev jeg selv sendt op at hente dem hos bager Drejer. Engang da jeg var så uheldig at falde med kagerne, blev jeg sendt op efter nogle andre. Transporten foregik med en sortlakeret spånkurv med låg, som jeg husker endte som opbevaring for svagelige kyllinger eller ællinger på Risegård.  Det kom den jo ikke til at se godt ud af – og jeg syntes, det var lidt af en vandalisme.

Bedstemoder led meget af hovedpine, hvorfor jeg ofte måtte af sted efter acetylsalicylsyrepulvere til hende. Jeg kunne altså godt gå byærinder, men derimod måtte jeg ikke feje gade. Det syntes jeg var underligt, men det er jeg blevet anset for ”fin” til. I stedet for kom der hver lørdag eftermiddag en anden dreng og fejede gaden. Sådan gjorde man dengang hver uge.

 Christine døde den 17. august 1918 på Risegaard og blev begravet ved siden af sin mand på Hasle gamle kirkegård.

Peder Christoffer og Christine fik i alt 6 børn, hvoraf 4 døde som spæde, muligvis skyldtes det, at forældrene var fætter og kusine.  En søn, Christian Vilhelm, dør af difteri blot 7 år gammel. Alene datteren Marie Augusta når voksenalderen og fører slægten videre.