Aage Valdemar Seidenfaden – politidirektør 1945 – 1948.

Seidenfaden, der blev konstitueret politidirektør den 6. maj 1945, var født i Århus i 1877 og blev juridisk kandidat i 1901. efter at have været overretssagfører i København og herredsfuldmægtig blandt andet på Bornholm, gik han aktivt ind i politiets tjeneste og blev politimester i Randers i 1919 og senere i Tønder.

Han overtog i 1934 embedet som politimester i Københavns Amts nordre birk, hvilket han bestred med dygtighed og elskværdighed indtil politiets fjernelse den 19. september 1944 – hvor han, da Gestapo ankom, undgik arrestation og deportation ved at klatre over muren, der omgiver ting- og arresthusets bygninger på Blegdamsvej.

Seidenfaden blev den selvskrevne leder af det danske politis ”illegale” organisation indtil befrielsen og var i øvrigt gennem hele sit liv stærkt engageret i en række administrative og ministerielle udvalg og organisationer.

Portræt på Politigården malet af Herman Vedel.

Efter befrielsen den 5. maj 1945 fik Seidenfaden om formiddagen en skrivelse fra Justitsministeriet, hvoraf det fremgik, at han var blevet konstitueret som politidirektør i København – efter at Stamm var blevet afskediget.

De første fem dage bestred Seidenfaden sin stilling fra Gentofte Museum i Øregårdsparken, hvor politiet oprettede et midlertidigt hovedkvarter, indtil man kunne vende tilbage til Politigården, som først skulle gøres rent, efter at tyskerne havde efterladt bygningen i en beskidt tilstand.

Efter krigen blev det pålagt politiet at eksekvere de dødsdomme, der blev fældet ifølge forræderiloven, og Seidenfaden blev sendt til Norge for at overvære den første henrettelse (af Quisling). Seidenfaden kommanderede således selv ved de første to danske henrettelser.

I Seidenfadens år som politidirektør brugte han det meste af tiden på at genoprette politiets status og rydde op internt i politiets rækker.

Han bestred stillingen frem til 31. januar 1949.

Seidenfaden døde i 1966.