Bornholms Tidende 21.november 1960.

Små billeder af Hasle gamle krønike.

Da Hasle by blev afmilitaseret.

De gæve hasleboere har altid, helt fra længst forsvundne dage, haft ord for at være et rask folkefærd, det gjaldt arbejde, strid og lystighed.

Helt op til første verdenskrig dyrkedes skyttesagen, gymnastik og skydning musik amatørkomedie og selskabelighed måske mere end i øens andre byer. Og det gav, når borgerne kom sammen, anledning til at der blev fortalt historier, som børnene hørte, derved undgik at gå i glemmebogen.

Der var derfor intet under, at der var bevægelse i byen torsdag den 20. oktober 1910, og de fleste af borgerne samledes ude på byens gamle Frihed eller eksercerplads, som den da kaldtes.

Nogle af de mest fremtrædende borgere havde fået byens gamle trommeslager, en gammel underofficer af artilleriet, til at trække i sin ellers tildagligt henhængte korporalsuniform, og på den fra frihedskampen i 1658 opbevarede gamle tromme med lystige trommehvirvler forkynde, at der var noget på færde, ikke ildebrand eller auktion denne gang, men at de i ammunitionshuset opbevarede kanoner og andre våben skulle afleveres for stedse om eftermiddagen.

Bornholms væbning, der i næsten uændret form havde udgjort øens forsvar, siden den blev oprettet af Chr. IV under et besøg på Hammershus, var ved hærloven af 1867 blevet helt omlavet, i alt fald for bornholmernes vedkommende, således at de nu skulle have deres uddannelse ved hæren ovre, medens de tidligere havde fået den på Bornholm, og nu efter to års forløb overføres til øens væbning.

For nu at mandskabet skulle have noget at eksercere med ved de årlige mønstringer, fik byerne tildelt forskellige våbentyper, som opbevaredes i de nybyggede ammunitionshuse. Hasle fik oprindeligt to firepundige forladekanoner og et par dusin luntebøsser med sabler samt chambre til soldaternes hovedbeklædning. Kanonerne og geværerne blev senere ombyttet med to bagladekanoner og geværerne med slaghane og fænghætte.

Nå, alting forandrer sig, og det gør alle hærlove som bekendt også og en dag kom der bud til Bornholms kommandant, at alle våben fra de forskellige byer skulle transporteres til Rønne og videresendes til København – Aakirkeby havde ingen kanoner, kun geværer og sabler.

Det var altså det, der skulle ske hin torsdag for 50 år siden. Ude på eksercerpladsen havde frk. Holm opstillet to lange borde og nogle bænke, så de gæve hasleborgere kunne fejre afskeden med de gamle våben med et bæger, og lejligheden blev også benyttet.

Fabrikant Jens Anker, der var den højeste stedlige befalingsmand i artilleriet, ledede desarmeringen, bistået af et par gamle artillerister, som havde meldt sig frivilligt for at vise deres kundskab til af og på protsning af kanonerne. Vognmand Jacobsen mødte med to spand heste, et par til hver af kanonerne, og vognmand Chr. Hansen ved bækken og en af byens avlsbrugere mødte med hver en vogn til geværerne, sablerne og det øvrige.

Så blev der holdt tale af byens borgmester og byfoged og flere andre, og adskillige gamle historier om hasleboernes kampbedrifter i gamle dage blev opfrisket. Bægrene blev svunget, og til lystiske piskesmæld satte Hasle bys desarmerede forsvar sig i bevægelse ud til tilintetgørelsen, men dog ved dette lille billede fra hin dag ikke helt til glemsel.

                                                                                                                                          Elsah.