Bornholms Tidende 1.dec. 1960                     

                     Små billeder af Hasle gamle krønike.

                  Hvor gammel er vel byen Hasle? Ja hvem ved det?

Nogle mener at turde påstå, at den er Bornholms ældste købstad, men det er der desværre ingen, som rigtig ved, for det dokument, som skal bevise, når byen fik sine købstadsrettigheder, eksisterer ikke mere noget sted. Men selv om man nu ikke kender dens alder som købstad, så er der ingen tvivl om, at den som boplads hører til øens ældste. Når man ved, at der oppe nord for Skelbækken har været en boplads i sin tid, som kaldes maglemosetiden, og syd for byen, ved Søndre bæk, har været en boplads i den ældre jernalder, så kan det jo tænkes, at med den udvikling, der i sin tid har fundet sted i disse folks tilstedeværelse har den medført, at bopladsen er blevet flytted ned til den mere flade strand i den bugt, oven for hvilken buen nu ligger. Om selve navnet på byen er der givet forskellige forklaringer, dvs. om hvad det er opstået af, men de fleste af navneforskerne syntes dog at være enige om, at det stammer fra trænavnet hassel, og andre steder i landet, ligesom i de sydsvenske provinser findes adskillige steder, hvor haslenavnet forekommer, så vi får slå os til tåls med den forklaring, at netop på denne del af øen var det hasselbuskene, som var de dominerende, så da de første nybyggere på dette sted byggede deres hytter her, så var det i Hâzled (jfr. Æskjed, Asped m. fl.) og efterhånden, som der kom flere til at bo der, så var det stadig i Hâzled, og dette navn beholdt så bopladsen, selv om de fleste af træerne og buskene efterhånden forsvandt. Noget af det sidste, som direkte kan henføres til haslerne her, er den ikke langt fra byen i sydøstlig retning ved Sienge sidst i 1700-tallet værende Haslelund.

Det hører ikke til sjældenhederne, at trænavn benyttes til gadenavne, således må man regne med, at Alme og Pilestræde har navn efter de store alme og piletræer, som i sin tid stod der. Ellers er det som regel naturen eller genstande, som har givet gader og pladser navn. Her i byen var indtil for en snes år siden en gade som hed Smallesund, fordi der lå et gammelt hus så langt fremme i gaden, at der forbi det kun var en smal passage; fortsættelsen af gaden nedenfor hed Bredesund, men så var det, at kloge folk for som sagt en snes år siden fandt på at sløjfe de gamle fra fædrene nedarvede gadenavne, og så strøj man både Smalle og Bredesund og kaldte gaden for Gasværksvej hvad jo ingen bornholmer kan sige uden besvær. Nu er Gasværket nedlagt og borte, så nu skal vel gaden kaldes Gasværksmindevej.

Så var der gadenavnet Skidenstræde, som førte fra Storegade og ned bag om A/S Grønbech til Sildetorvet. Fra dette stræde og ud til Søndre bæk hed gaden Guleroegade, fordansket til Gulerodsgade. Så fandt man på, at dette ikke var fint nok, og flyttede gadeskiltet hen til Torrestrædet, fordansket til Torvestræde, og det århundrede gamle Guleroegade døbte man til Fælledvej helt ud til Lystskoven, og det til trods for, at der aldrig har været noget, som hed fælled, men allerældst Friheden, og senere efter hærlovens indførelse i 1867 Eksercere pladsen.

Gaden, som fører fra Torvet og ned til havnen, hed i ældre tid Gamle Skanse, så kom den til at hedde Strandstræde fordi den førte direkte til Stranden, hvilket var meget pænt, nu hedder den Havnegade. Dette navn hentede man fra den gade, som nu hedder Toldbodgade, skønt der aldrig har ligget nogen toldbod i denne gade. Grønnegaderne og Grønningerne, såvel den store som den lille, har navn efter de græsbevoksede arealer disse steder.

Pilestræde hed således allerede i 1700-tallet, og der, hvor gasværket blev bygget hed i daglig tale Pynten. Kirkegade hed før Kirkebakken, gaden skrånede ret stærkt ned fra kirken og mod syd. Nord i byen lå en nu forsvunden plads Sandbakken, men hvor den lå vides ikke. Sandløkkegade førte før i tiden kun over den sandløkke øverst i byen og ned til Storegade, men ved navneskifterne på gaderne blev den forlænget fra Storegade og helt ned til Sildetorvet. Sildetorvet er meget gammelt og indrammet af de ældste af byens eksisterende beboelseshuse der giver torvet en vis ynde og forhåbentlig får disse gamle huse lov til at pryde stedet endnu i mange år.

Vestergade, Søndergade og Østergade er navne, som brugtes allerede for 250 år siden. Smedestræde, Malerstræde og Møllerstræde samt Slagterstræde har jo let forklarlig oprindelse. Torvet er sikkert et nyere navn for ”Ver Råstâuan” eller ”Ver Arresthuzed”. Torv holdtes ikke med salg af kød og flæsk og grøntsager i tidligere tid, hvorimod der holdtes torv med husgeråd, potter, pander, spande, baljer, ja, selv klædningsstykker, huer, hatte, træsko handledes der med, altså et slags marked, og op til Vestergade som løb forbi en ret stor plads, som grænsede op til Smallesund, kan det jo tænkes, at det var her, der holdtes torv, og strædet fra Guleroegaden og dertil fik navnet Torrestrædet.

At man i sin tid strøg Fokkeløkken til fordel for Løkkegade, vidner kun om den uforstand, som rådede dengang, man lavede de gode og kønne gadenavne om.

                                                                                                                                                                                                                                                                 Elsah.