Bornholms Tidende d. 13. december 1960.

Små billeder fra den gamle Hasle krønike.

Hvordan byen skifter ansigt.

Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang, sådan synger vi i den gamle korsfarersalme, og med sandhed kan man føje til, at slægterne, som følger efter hinanden, træder deres spor på det sted, hvor de lever og vandrer, og ofte går det sådan, at det, den ene slægt har bygget op, rives ned af en anden slægt, det er det som gør, at en by skifter ansigt gennem de vandrende slægter og hensvundne år.

At vor lille by Hasle også gennem svundne slægtled har skiftet ansigt, er jo troligt, og det måske lidt for meget, thi medens det med et menneske er sådan, at når dets ansigt skifter med årenes gang, så præges det af de svundne år, bliver gammelt om end med en forandret, så dog betagende skønhed og mildhed, så er det med en by lidt anderledes, thi formår den ikke at forny sig, så vil den blive furet, rynket og grå, selv om der måske hist og her kan findes et enkelt strøg af skønhed og stille smil fra det fortidige.

Da vi får det første rigtige kendskab til Hasle, var ved opstanden mod de svenske i 1658. Dengang var byen som en livskraftig yngling der lagde sin kraft i at vokse sig stor og stærk, og det gjorde den!

Byen havde dengang 68 borgere og bygningernes tal var omtrent det samme. Indbyggertallet var ca. 350. Gader i dette ords egentlige forstand var der ikke foruden den ret brede Algade gennem byen på langs, en jordgade, der om vinteren og i regnvejrsperioder kun af huller og vandpytter, var der kun stræder og gænger, som på tværs i byen førte ned til stranden.

Men byen voksede. Et hundrede år efter var der 415 indbyggere, i 1800 513, i 1815 724 og i 1850 853 indbyggere. Bygningernes tal det år var 163 og gaderne 19.

Med denne vækst af indbyggere udvidedes også de forskellige virksomheder i byen, en af de største var brændevinsbrænderiet, der i 1855 brændte 11.000 potter ren brændevin, hvoraf der betaltes en told på 2212 rigsdaler.

Også glasværket syd for byen, som desværre standsede sin virksomhed i 1850, beskæftigede flere arbejdere. 11 skibe var hjemmehørende i Hasle i 1855, men særlig store var de ikke, idet deres samlede tonnage var på 57 Commerce læster 1 cm cl var på 22 korntønder. Af ejendomme i byen, hvortil der var knyttet avlsbrug var der mindst 20 for hundrede år siden.

Håndværkere var af alle slags, dog har der i Hasle næppe været nogen sejlmager eller rebslager gennem årene. Ret store købmandsgårde dukkede op, forretningerne trivedes godt i af det læbælte, som strakte sig helt ud til et mil fra bygrænsen.

Nå, dette skal ikke være en opgørelse over, hvad der opstod gennem årene og gav byen sit unge og pæne ansigt, men for at vise hvorledes ansigtet har forandret sig i løbet af det sidste halvt hundred år.

Borte er skibsbyggeriet, brændevinsbrænderiet, ølbryggeriet, de tre store hollandske møller, også den gamle stubmølle lidt øst for byen, men om den har man dog et minde, idet der af dens svære egestub blev skåret trinene til den brede hovedtrappe i Teknisk skole, som opførtes i 1909, men som desværre som skole også er borte i bybilledet.

Stavefabrikken og kønrøgfabriken Danmarks eneste dengang er borte, også kalkværket. Gasværket er lukket for evigt, og de to gamle i sin tid så nødvendige og store håndværksfag bødkeriet og hjulmageriet er på grundet på teknikkens udvikling forsvundet fra byen.

Nu er jo også den form for virksomhed, som Hasle – borgerne var så stolte af, og som de i sin tid havde været med initivtagere til, nemlig sejladsen på havnen af de to pæne østbornholmske dampere, holdt op. Ganske vist besejles havnen nu af en fragtbåd, men det er ikke ganske det samme. Før var det, når damperen om sommeren anløb havnen fem gange om ugen med passagerer og fragt fra Hasle som sidste afgangssted klokken 19 -11 om aftenen til København, en yndet udflugt for byens borgere at gå ned og se det morsomme arbejde med losning og lastning og damperens afgang – en kedelig rynke i ansigtet!

Af de mange ejendomme med avlsbrug er der nu kun otte tilbage, hvilket både sundhedsmæssigt og æstetisk kun er et gode, så det må vel kunne siges at være en skønhedsplet på byens ansigt!

Tilbage af de nu snart gamle virksomheder er Brdr. Ankers jernstøberi og maskinfabrik, der ikke alene har modstået tiden, men også fornyet sig. Og der er også Hasle Klinkerfabrik med sine 2 – 300 arbejdere, men selv om den ligger ca. 3 km. uden for byen, så giver den dog med sin store kapacitet byens ansigt sit præg.

Hvad præger så byen i dag?

Ja, først og fremmest de store købmandsforretninger med de himmelstræbende kornsiloer, hvilke er en følge af, at landbruget for en stor del er vendt tilbage til den gamle form for landbrug, nemlig sæddyrkning. Bank og sparekasse virksomhed og mindst havnen med sin store ind og udførsel og fiskeriet, som er blevet et stort erhverv.

Som om adskillige af byens borgere gør sig umage for at ødelægge noget af det gamle præg på husene ved at klistre puds på væggene og sætte nye og grimme vinduer i, så har byen alligevel bevaret så meget af sit gamle præg, at man kan sige, at dens ansigt trods de mange år og omskiftelser har bevaret sit ansigt med sit venlige og hjertevindende smil.

                                                                                                             Elsah.