Lørdag den 10.januar 1981 i Bornholmeren, skrev Arne Ipsen.

Herold – historie omkring gammelt avlsbrug i Hasle.

En nu forsvunden avlsbrugergård i Kirkegade havde en vis betydning for kammersanger Vilhelm Herold, og han bevarede kærligheden til gårdens mennesker.

Lillebyen Hasle var kgl. Kammersanger Vilhelm Herolds udgangspunkt. Og en af byens karakteristiske avlsbrugergårde – Kirkegade 2 – var stedet, hvor hans fødsel blev bekendtgjort på en noget speciel måde. Senere lærte Vilhelm Herold denne avlsbrugergård ret godt at kende.

En lilleby kan synes at være som en lille verden af betydning for et menneskes udvikling. I Hasle samlede Vilhelm Herold sine indtryk af folkelivet, ikke blot hjemme i den både travle og musikalsk prægede bagergård, også ude i byen. Man bør altid være forsigtig med at hænge opdigtede figurer op på virkelige modeller. I et enkelt tilfælde, i operaen ”Evangeliemanden”, var Herold dog, efter eget udsagn, stærkt inspireret af en snedker og gårdmissionær, som han havde kendt fra sin barndom – ”Sjiklija Bech” fra Rønne. Desuden vides det, at han tænkte meget på sin lille barndomsby og dens skarpt skårne folketyper, uanset hvor i verden han befandt sig.

Herold vendte fremdeles tilbage til sin by i ferierne, og for kortere tid, og med hensyn til avlsbrugerejendommen i Kirkegade fortæller folkeminderne, at han bevarede en kærlighed til gårdens mennesker. En beretning bevidner, at han, efter at være blevet en stor sanger på Det kgl. Teater, kom til Hasle og viste avlsbrugerens kone den sidste ære i 1898.

Derfor har det betydning at omtale Kirkegade 2, der blev revet ned i slutningen af 1960èrne, som er særligt afsnit af historien omkring Vilhelm Herold.

Da den sidste beboer i gården var død, blev avlsbrugergården revet ned, og Hasle Borgerskole har efterhånden udvidet sit domæne med nye bygninger mod syd. På det sted, hvor Kirkegade og Julegade mødes, hjørnet modsat Hasle Brandvæsens sprøjtehus, ligger nu skolebygninger. Før var her et avlsbrug, og stuehuset mod Kirkegade havde en ret høj fodmur.

Vi skal forestille os en almindelig stor Hasle – gård, rødlig, stuehus på 10 fag og i øvrigt bygget med tre længer, hvis ”hesteskoåbning” vendte mod skolen. Og folk, der kan huske tilbage til vort århundredes begyndelse, fortæller om en særegen have mellem gården og skolen, som havde en stor græsplæne oversået med de skønneste blomster, anemoner, krokus, bellis osv. Det var en glæde at kigge over kampestensgærdet mod denne have. Og gården havde byens dybeste brønd, 38 alen.

I stuehusets sydlige ende, mod gaden, var der en stor port, og vi skal nu forestille os, at en ældre bror til Vilhelm Herold, en otte – årig dreng, løb ind af denne port søndag den 19. marts 1865. I hånden havde han en blikspand, som skulle fyldes op med mælk. Ejendommen Kirkegade 2 var den avlsbrugergård, der lå nærmest Heroldgården, som ejendomskomplekset på holmen mellem Storegade, Kirkegade, Præstegade og Slagterstræde senere er kommet til at hedde.

De gamle dokumenter lader forstå, at Vilhelm Herold blev født i Heroldsgårdens lille tilhørende hus i Slagterstræde. Matrikelkortet og realregisteret for Hasle købstad (”indrettet” 1834, kan studeres på Landsarkivet i København) fortæller nemlig, at huset har matrikel nr. 111b og havde en Chr. Olsen Møller som ejer i 1850èrne. Han var gift med Herolds mor indtil sin død i 1857. I 1860 blev enken i dette hus gift med bager Herold.

Bagergården, som lå på det sted, hvor vi nu finder feriehjemmet ”Bia – lid”, den tidligere tekniske skole, havde en J.P. Kofoed som ejer fra 1864 – 67, og Herold gav Kofoed mageskiftejord 28.2., ”læst” 6.3.1867, så Herold fik bagergården, og det skete knap to år efter Vilhelm Herolds fødsel.

Nå, men den otte – årige dreng kom ind i avlsbrugergården for at købe mælk, og avlsbrugeren, dengang hed han Chr. Dam, bemærkede, at drengen så glad ud, hvad var der sket? ”Vi har fået grise i nat,” sagde drengen. ”Nå, hvor mange?” ”Tolv!” ”Det var en ordentlig bunke. Fik soen 12 grise?” ”Nej, soen fik 11, og mor fik én.” Moderens gris var altså den vordende sanger.

Landbrugspioneren.

Gården Kirkegade 2, hvis stuelænge mod gaden var på en halv snes fag og naturligvis havde den velkendte sal, var i mange år kendt for sit mælkesalg ved stalddøren. Det var for øvrigt almindeligt, at folk i forrige århundrede, før mejeridriften rigtig slog igennem, gik til en af byens avlsbrugere ved malketid for at hente mælk til dagens forbrug.

Hasle havde 20 – 25 avlsbrug, og nogle steder blev der købt mælk – direkte – et godt stykke ind i vort århundrede. Således også i ejendommen Kirkegade 2. jorden var lige bag gården.

En landbrugspioner i denne gård var Søren Peter Høeg (1790 – 1869). Han var en efterkommer af den Måns Høeg, der skænkede Hasle kirke den ene kirkeklokke omkring år 1700, og han var oldefar til ejendommens sidste beboere.

Søren Høegs arbejdsdag startede kl. 4 morgen, og han puklede hele dagen, tog også somme tider natten til hjælp. Han indledte dagen med et stykke bart rugbrød og en snaps, og kl. 7 tog han frokost med en snaps eller to, og så var han rustet til mange timers arbejde. Han var den første, der tog kartoffelavlen op på Bornholm, og han solgte kartofler fra dør til dør i Hasle og Rønne. I begyndelsen var kartoflen et foragtet produkt, det var næsten syndigt, i hvert fald fråseri, at sætte tænderne i disse jordboller. Men før det blev almindeligt med kartofler i husholdningen, havde Søren Høeg tjent gode penge på jordbollerne. I 1858 fik han Det kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvbæger og et diplom i glads og ramme for flittigt og velbrevet landbrug.

Ifølge realregistret på Landsarkivet solgte Søren Høeg sin gård til Christian Dam i 1852, og Dam var hans svigersøn, mens Hans Chr. Kofoed købte avlsbruget i 1904. I mellemtiden havde Hans Absalon Kofoed dog siddet som avlsbruger. Hans A. Kofoed var svigersøn af Chr. Dam, idet han blev gift med Beneditte Dam. Beneditte og Hans Kofoed fik fem børn, hvoraf førnævnte Hans Chr. Var ældste søn.

Alting tyder på, at et godt familiesammenhold har præget den nu forsvundne slægtsgård. Og samtidig får man indtryk af medlevende interesse for byens trivsel. Her tænkes ikke blot på den gammelkendte indflydelse, de gamle avlsbrugere faktisk havde på byens styrelse. Man læser f.eks. i Bornholms Avis, at der skulle holdes en basar for de ”vandlidte” i december 1872, og at bidrag kunne afleveres hos avlsbruger Chr. Dam.

Herold sang i kirken.

Beneditte Dam var Chr. Dam og hustrus eneste barn. Hun blev født 20.januar 1849 og blev altså gift med Hans Absalon Kofoed. Men avlsbrugeren og de fem børn havde hende ikke længe hos sig. Beneditte døde 8. juli 1898, og da kom Herold ind i billedet på en mindeværdig måde.

I den lille by var avlsbrugerfamilien kendt med alle, og da Beneditte Kofoed, født Dam, blev begravet, var Hasle kirke fyldt af mennesker, der ville vise den sidste ære. Og det fortælles, at da forsamlingen havde sunget det sidste vers, brød en enlig stemme ud i smuk sang, så kraftigt, at stemmen fyldte hele kirkerummet.

Det var Vilhelm Herold, der var kommet for at vise deltagelse.

Han havde debuteret på Det kgl. Teater i 1893 og var blevet nationalscenens førende tenor, som havde alle de store hovedroller omkring århundredeskiftet. Men til Bornholm måtte han så ofte som muligt, og eftersom han var kommet meget i avlsbrugergården med de toppede brosten og mælkesalget, da han var barn, ville han vise familien deltagelse i dens sorg.

Blandt efterkommerne bliver der stadig talt om den meget smukke opmærksomhed, som faktisk gjorde godt på den tunge dag.

En dattersøn af Beneditte Kofoed, fhv. viceskoleinspektør Sigurd Kofoed, Tejn, har over for den, der skriver disse linjer, fortalt samtykkende om de træk af Herolds tilværelse, der knytter sig til ejendommen Kirkegade 2, Hasle. Og fhv. lærer Thyra Jarl, Farum, har også fået historien fortalt i sit barndomshjem.

Fru Jarl er nu 91 år, klarer sig selv i sin lejlighed i Farum, og hun taler meget gerne med bornholmske gæster om gamle dage på klippeøen. På væggen har hun for øvrigt en gipsmodel af et fiskeransigt fra Hasle, som billedhuggeren Ole Christensen engang har lavet. Fru Jarl blev født i Sverige, men voksede op som plejebarn hos gårdejer Frits Dam i Olsker.

Her kom Chr. Dam med familie fra Hasle på besøg. Og senere fik familien besøg af Hans Absalon Kofoed og hans tre hjemmeværende børn, der hjalp til med hjemmevirksomheden. De kom som regel i deres landauer med heste.

Fru Jarl har fået fortalt, at Vilhelm Herold ofte besøgte avlsbrugergården i Kirkegade som 15 – 16 årig, da han var skriverdreng på Hasle byfogedkontor. Hun kendte ikke kammersangeren, men har dog hørt ham synge på Holms Hotel i Nexø. Her blev koncerterne arrangeret af den lokale kunstforening, der havde dr. C.U. Boesen, Herolds gode ven, som formand.

Flere steder kan man læse om Vilhelm Herolds koncerter på Bornholm. Han var jo ikke blot populær som operasanger i de store roller: Turridu, Aladdin, Lohengrin osv. På Det kgl. Teater, han var i høj grad også en skattet romance og folkesanger rundt omkring i landet.

Hans første egentlige koncert på fødeøen foregik 30. juni 1903, senere kom han også i 1907, 1908 (to koncerter, hvoraf den ene var kirkekoncert) og i 1912.

I 1915 gav han nogle afskedskoncerter, og hans vist nok sidste koncert overhovedet fandt sted i Hasle Kirke den 22. august 1915. Da blev han akkompagneret af Rønnelæreren Fredlev Skovmand. Herold syntes ikke, hans stemme mere var det lydige redskab for hans sangkunst, og til Skovmand sagde han med et smil: ”Ja, jeg skrabede jo på lidt for tit”.

Men Vilhelm Herold havde haft sin storhedstid som sanger, og omkring århundredeskiftet indsang han ca. 100 pladeindspilninger. Rundt omkring hos private folk findes gamle, ofte lidt skrattende plader, mens Danmarks Radio har båndindspilninger, og lykkeligvis har senere LP- overspilninger sikret en pæn kvalitet. Herolds stilsikre og fint nuancerede sangstemme går i hvert fald godt igennem, og der vil sikkert komme stadig flere nye Herold – samlere til.

Når man hører Vilhelm Herold synge en salme som ”Fred hviler over land og by” skal man tænke på, at den var en af de sange, familien Herold gav flerstemmigt i bagerhjemmet ved Storegade om aftenen. Den har sikkert betydet særlig meget for kammersangeren. Måske sang han den i Hasle kirke ved begravelsen den nævnte julidag i 1898? Ingen har kunnet oplyse, hvad han egentlig gav som solo ved den nævnte lejlighed.

Men det vil aldrig blive glemt, at Herold, sangeren fra Hasle, uanset hvor langt han nåede frem, altid huskede sin fødeby og dens mennesker.